Conte henter point i PL-comeback

Antonio Conte måtte nøjes med 0-0, da han som ny Tottenham-træner søndag var på besøg hos Everton

Antonio Conte viste flere gange tegn på, at han ikke var imponeret af Tottenhams indsats mod Everton. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Antonio Conte viste flere gange tegn på, at han ikke var imponeret af Tottenhams indsats mod Everton. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Antonio Conte fik søndag comeback som træner i Premier League, da Tottenham var draget til Liverpool for at møde Everton.

Det blev dog ikke nogen synderligt opløftende oplevelse for italieneren.

Hverken Tottenham eller Everton kunne få hul på bylden, og dysten endte 0-0.

Opgøret var vigtigt for begge mandskaber, som halter efter topholdene. Derfor var det trods resultatet underholdende, og der var høj intensitet og stor kraft i duellerne.

Pierre-Emile Højbjerg spillede en god kamp i Tottenhams maskinrum, men blev også udsat for en voldsom tackling, som kostede Mason Holgate et rødt kort. Danskeren så ud til at slippe uden slemme knubs.

Tottenham kontrollerede det meste af kampen, men kreativiteten udeblev i offensiven, som var særdeles blodfattig.

En af Antonio Contes store opgaver er at få sat noget skik på Harry Kane, der har været langt fra sit vanlige niveau i denne sæson.

Den tidligere Premier League-topscorer havde inden søndag scoret ét mål i de ni kampe, han havde spillet. Men heller ikke i opgøret mod Everton var han nogen trussel foran mål.

Han diskede dog op med en flot aflevering i første halvlegs døende sekunder, da han sendte bolden på tværs af feltet til Sergio Reguilón, der kom stormende fra sin wingback og sparkede kuglen forbi mål.

Netop wingbackerne var Tottenhams mest potente våben før pausen, men rigtig farligt blev det sjældent, når Reguilon og Emerson Royal kom stormende på siderne.

Tottenham havde bolden mest og lå lunest i svinget til at score, men efter godt en time var det lige ved at gå galt.

Keeper Hugo Lloris hægtede Richarlison i feltet, og så blev der peget på pletten. Men efter et VAR-tjek blev straffesparket annulleret.

Kort før tid tog Giovani Lo Celso chancen fra distancen og hamrede kuglen på stolpen - men ind ville den altså ikke, og derfor endte det målløst.

I London vandt Arsenal med 1-0 over Watford. Emile Smith Rowe stod bag kampens eneste scoring.

Med et pragtmål sørgede Harvey Barnes for, at Leicester og Kasper Schmeichel fik 1-1 med hjem fra Leeds. Jannik Vestergaard sad på bænken.

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.