Annonce:
Annonce:

Cristiano Ronaldo sigtet af fodboldforbund

Sigtelsen kommer næsten et halvt år efter episoden, hvor Ronaldo i frustration slog en mobiltelefon ud af hånden på en tilskuer efter en kamp tilbage i april måned

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Superstjernen Cristiano Ronaldo er blevet sigtet af Det Engelske Fodboldforbund, The FA, for upassende og voldelig opførsel.

Det oplyser Ronaldos klub, Manchester United, på dens hjemmeside.

Fredag eftermiddag udsendte The FA følgende meddelelse:

'Cristiano Ronaldo er blevet sigtet for overtrædelse af FA-regel E3 for en episode, der fandt sted efter Manchester United FC's Premier League-kamp mod Everton FC søndag 9. april 2022. Det hævdes, at angriberens opførsel efter slutfløjt var upassende/voldelig'.

Fodboldforbundet refererer til episoden, hvor Cristiano Ronaldo i frustration baskede hårdt til en mobiltelefon, som en fan holdt i hånden, efter en kamp tilbage i april.

LÆS HELE HISTORIEN OG SE EPISODEN HER.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Cristiano Ronaldo var tydeligt frustreret undervejs i kampen mod Everton 9. april i år. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo var tydeligt frustreret undervejs i kampen mod Everton 9. april i år. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

Efterfølgende gik politiet ind i sagen, og Cristiano Ronaldo undskyldte offentligt for episoden.

Annonce:

Som reaktion på FA's sigtelse har Manchester United oplyst, at de har noteret sig sigtelsen, og at de vil støtte Ronaldo i det videre forløb.

Regel E3
Det er Det Engelske Fodboldforbunds regel E3, Ronaldo er sigtet for at have overtrådt. Den lyder som følger:

'En deltagers opførsel skal altid være i spillets bedste interesser og må ikke på nogen måde være upassende eller bringe spillet i et dårligt ry og må ikke indebære én eller flere tilfælde af voldelig adfærd, alvorligt uredeligt spil, trusler, grove, uanstændige eller fornærmende ord eller adfærd.'

Ifølge FA's egen formulering af sigtelsen er det passagerne med "upassende opførsel" og "voldelig adfærd", Ronaldo sigtes for.

Det vides endnu ikke, hvilke konsekvenser episoden og sigtelsen får for den 37-årige portugiser.

Manchester Uniteds næste kamp spilles 2. oktober, når de besøger rivalerne fra City i den anden ende af byen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Seerne rasede: Nu forklarer TV 2

Kølig Braithwaite: - Der er ikke andre som mig

Mourinho-musikvideo smadrer internettet

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: