Dårligere end længe: Banker mål ind

Jürgen Klopp erkender, at 4-0 var et mærkeligt resultat, men Liverpool mangler nu kun syv sejre, før mesterskabet er hjemme

Discoverys eksperter hylder Liverpools indkøbsstrategi, der sjældent slår fejl, når de for alvor åbner op for porte-monnaeien. Video: Discovery

- Det er svært at huske sidste gang, Liverpool har været så dårlige.

Den lokale avis Liverpool Echo var langt fra begejstrede i pausen af hjemmekampen mod Southampton.

Alligevel lykkedes det effektive Liverpool at vinde 4-0 og slå en tyk streg under, at det her er sæsonen, hvor alt bare går deres vej.

VAR-straffe
Minuttet efter pausen appellerede Southampton-angriberen Danny Ings forståeligt for straffe, men i stedet lå bolden 30 sekunder senere i modsatte net.

Alex Oxlade-Chamberlain fulgte op på et par hurtige hælafleveringer og bankede bolden fladt i nettet, og så var det nok for stor en ting for VAR at rulle det hele tilbage, selvom det ud fra tv-billederne kunne forsvares. 

- Det var et afgørende øjeblik. Det havde jo ikke betydet, at kampen havde været ovre, men kampen var gået i en anden retning, siger manager Jürgen Klopp til BBC.

Oxlade-Chamberlain satte gang i målfesten. Foto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix
Oxlade-Chamberlain satte gang i målfesten. Foto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix

To af Liverpools bedste hårdtarbejdende Jordan Henderson og lynhurtige Mohammed Salah kom også på tavlen, mens Roberto Firmino blev hyldet af fansene for sine tre assist.

- Hvilket mærkeligt resultat til sidst. De havde alt for mange skud på mål, og vi måtte ændre noget. Det er jo fortjent, når vi scorer målene, men sikke et hold, siger Klopp om modstanderne.

Stærk Højbjerg
Hos Southampton var Pierre-Emile Højbjerg længe blandt banens toneangivende spillere. I sin Premier League-kamp nummer 100 var danskeren aktiv i sit presspil og var medvirkende til, at Liverpool så trætte ud i både hoved og krop.

I en enkelt situation havde danskeren endda muligheden for at bringe Southampton foran, da han brød bolden højt oppe på banen, men han blev for ivrig og afsluttede for hurtigt.

- Jeg synes, vi skulle have scoret først, og så hørte jeg noget om et straffe før 1-0, men det er jo derfor, de har VAR. Vores tilgang til kampen var et godt skridt frem for alle, siger Højbjerg efter kampen, der var Liverpools 16. på stribe.

Billing scorede første mål for klubben. Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Billing scorede første mål for klubben. Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

Dansk succes
Andet steds i England spillede Leicester og Chelsea 2-2 i et forrygende opgør, hvor både Kasper Schmeichel og Andreas Christensen var i aktion, og så kom Philip Billing på tavlen med sit første mål for Bournemouth efter tidligere at have lavet to for Huddersfield. 23-årige Billing scorede 1-0-målet i 2-1-sejren hjemme mod Aston Villa.

Mestre hos rivalen
Bournemouth rykker dermed over nedrykningsstregen, mens Liverpool nu er 22 point foran Manchester City i toppen af Premier League. Dermed kan Liverpool med syv sejre mere vinde mesterskabet allerede 4. april ude mod netop de nærmeste rivaler fra Manchester City. Den ultimative triumf.

Se også: Målfest i hæsblæsende danskeropgør

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

Liverpool har været helt suveræne i denne sæson. De slog i julen deres nærmeste forfølger, Leicester, 4-0 på udebane, og det fik smilene frem hos Henderson, Alexander-Arnold og Robertson. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bedste nogensinde? Liverpool jagter udødelighed

65 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere