Dagens vildeste rygte: Jagter Teemu Pukki

Manchester United jagter en ny angriber, og næste mand på blokken er angiveligt Teemu Pukki.

Redigering: Morten Parsner

Manchester United søger desperat en ny angriber inden transferdeadline. Salomon Rondon, Carlos Tevez, Joshua King, Islam Slimani og Odion Ighalo er nogle af de navne, der har været nævnt, men fælles for dem alle er, at de med al sandsynlighed ikke ender på Old Trafford.

Derfor må Ole Gunnar Solskjær lede videre, og nu er han nået til næste navn på listen. Teemu Pukki.

Ifølge den engelske avis Independent overvejer Manchester United at afgive et bud på den tidligere Brøndby-spiller, der har haft stor succes i Norwich, som han skiftede til på en fri transfer fra Danmark. I sidste sæson blev finnen topscorer i Championship med 29 mål, og i denne sæson er det blevet til 11 mål i Premier League.

Nu er han altså i nødens stund blevet et emne i Manchester United, der ifølge Independent også har et godt øje til den belgiske Napoli-angriber Dries Mertens, der fylder 33 år til maj.

Det er en skade til Marcus Rashford, der har tvunget Manchester United på jagt efter en angriber, og tiden er efterhånden knap for Ole Gunnar Solskjær og co, der i mellemtiden har forstærket midtbanen med portugiseren Bruno Fernandes.

Manchester United er nummer fem i Premier League.

LIVE

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere