Dansk bomber viser målnæse i engelsk premiere

Den danske angriber fortsætter succesen i Cardiff, hvor han med en scoring sikrede udesejr over Burton

Kenneth Zohore blev matchvinder for Cardiff. Foto: All Over
Kenneth Zohore blev matchvinder for Cardiff. Foto: All Over

Danske Kenneth Zohore leverede varen for engelske Cardiff i sidste sæson, hvor han scorede 12 gange.

Lørdag tog angriberen fat, hvor han slap, da Cardiff ude besejrede Burton i første runde i den næstbedste engelske række.

Kenneth Zohore har i engelske medier været nævnt som et varmt navn i sommerens transfermarked i England, og i den forbindelse skader det næppe danskeren at blive matchvinder og sikre tre point.

Sådan gik det for Zohore, der sikrede Cardiff 1-0-sejren med tre minutter igen af opgøret, da han trykkede af og sendte bolden i mål.

Brentford havde Andreas Bjelland, Henrik Dalsgaard og Lasse Vibe med fra start, da det ude blev til et 0-1-nederlag til Sheffield United.

Rygte: PL-klub lurer på dansk bomber

Ærlig Zohore: Jeg var ikke god i FCK

Pris-chok! Superliga-flop koster 170 millioner