Annonce:
Annonce:

Dansk profil var helt ude i kulden - nu er han hot, hot, hot

Pierre-Emile Højbjerg spillede søndag sin første kamp fra start i denne sæson, da Southampton bankede Everton. Efter en overbevisende præstation er danskeren nu hot i det sydengelske

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Pierre-Emile Højbjerg kom til Southampton i sommeren 2016 som en stjerne. En transfer fra Bayern München for 110 millioner kroner gav den danske landsholdsspiller status af stamspiller.

Den status gik fløjten da Mauricio Pellegrino afløste Claude Puel som manager i sommer.

Siden da har den 22-årige midtbanespiller ikke været inde i varmen hos 'The Saints', ligesom landsholdspladsen også er løbet ham af hænde.

Søndag startede han så inde mod Everton. Meget overraskende faktisk, da det blot var hans anden kamp i denne sæson - den første var som indskifter 29. oktober mod Brighton, hvor han blot fik seks minutter på banen.

Den mission lykkedes. Southampton vandt 4-1, og Højbjerg spillede alle 90 minutter som en af banens bedste.

Fodbold-sitet Whoscored.com oplyser blandt andet, at de 15 dueller, Højbjerg vandt i kampen, var det tredjehøjeste i denne sæson mod Everton.

Annonce:

Kigger man på de tørre tal fra opgøret, så sendte danskere 96 afleveringer af sted, hvoraf de 88 nåede frem. Klart flest blandt kampens aktører.

På goal.com er den danske midtbanespiller at finde på Ugens hold:

- Midtbanespilleren forsøgte sig med kampens højeste antal afleveringer, 96, og de 92 procent af dem nåede frem, da Southampton badede sig til en 4-1-sejr over nødlidende Everton, lyder beskrivelsen.

Også BBC var ude med roser til danskeren.

- Mod Everton viste han en iøjnefaldende produktivitet og effektivitet. Han leverede flere pasninger end nogen anden Southampton-spiller.

- Han var den mest præcise blandt midtbanespillerne, og han var den spiller på banen, der havde flest tacklinger - ikke en dårlig måde at bevise sit værd over for træneren, skriver BBC om præstationen.

Noget af det, der måske varmer mest i den kolde tid er fansenes ros. Listen over roser på Twitter er alenlang.

Eksempelvis Southampton-fan-kontoen SaintsNews&Views, der ikke holder sig tilbage:

Annonce:


- Lad os lige hurtigt nævne Højbjerg, som jeg synes var fantastisk i dag. Han er en spiller med høj fart. Han har skræmmende meget potentiale. Godt at se spillere, der udnytter deres chance i dag.

Eller brugeren Christian Candler:

- Southampton starter ikke med Højbjerg og Ward Prowse: Ingen mål

- Southampton starter med dem begge på banen: Tre mål!

Og så er der Saint Puel:

- Helt utroligt, at det er det første, vi får Højbjerg at se i denne sæson. Vores tempo er bedre, når han spiller.

Og sådan fortsætter rosen blandt Southampton-fans.

Ingen tvivl om, at de gerne ser Højbjerg tilbage på banen mod Manchester City, der tager imod på Etihad Stadium på onsdag. Spørgsmålet er blot, om manager Pellegrino føler det samme.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: