Dansk stjerne i problemer: - Ikke optimalt

Jannik Vestergaard er røget på bænken i Southampton, men han kaster ikke håndklædet i ringen og afviser klubskifte i januar 

Jannik Vestergaard fik i weekenden spilletid, da Southampton vandt 2-0 over Huddersfield. Det var første gang siden 9. november han var på banen. Til trods for den sparsomme spilletid, bliver han i Southhampton og kæmper sin chance i foråret. Foto: David Klein, AP.
Jannik Vestergaard fik i weekenden spilletid, da Southampton vandt 2-0 over Huddersfield. Det var første gang siden 9. november han var på banen. Til trods for den sparsomme spilletid, bliver han i Southhampton og kæmper sin chance i foråret. Foto: David Klein, AP.

Sæsonen startede personligt godt for Jannik Vestergaard i Southampton. Han spillede 11 af de 12 første kampe, men siden 9. november har han været ude i Premier League-kulden hos Southampton.

Lørdag fik han comeback i FA Cup-sejren over Huddersfield, men på trods af de lange udsigter til fast spilletid, har den næsten to meter høje dansker ikke tænkt sig at kaste håndklædet og bede om et klubskifte her i januarvinduet.

- Jeg tager kampen op her i Southampton. Lige nu er det ikke optimalt med spilletid for mig, men det er altid træneren, der bestemmer, og holdet har gjort det godt på det seneste og er inde i en god stime, siger Jannik Vestergaard til Ekstra Bladet.

- Jeg tager udfordringen op, arbejder hårdt hver dag til træning og vil kæmpe mig tilbage på holdet. Sådan er det at spille topfodbold - det går op tog ned i løbet af en sæson, påpeger han.

Jannik Vestergaard ofrede sig i duellerne, da han fik comeback for Southampton i weekenden 2-0 sejr i FA Cupen over Huddersfield. Foto: Peter Cziborra, Ritzau Scanpix.
Jannik Vestergaard ofrede sig i duellerne, da han fik comeback for Southampton i weekenden 2-0 sejr i FA Cupen over Huddersfield. Foto: Peter Cziborra, Ritzau Scanpix.
 

Interesse fra Bremen
Der har været interesse fra flere klubber for Jannik Vestergaard. Ikke mindst hans tidligere arbejdsgiver fra Werder Bremen, men den store stopper lukker altså døren for et klubskifte og bider tænderne sammen for at få sin startplads tilbage.

- Jeg kan ikke kommentere klubnavne. Jeg er Southampton-spiller, og jeg fokuserer kun på at gøre mit bedste for at hjælpe klubben, påpeger han.

Jannik Vestergaard røg af holdet i november efter en dårlige periode. Det betød samtidig et skift fra tre til fire mand i bageste kæde. Det betød, at der skulle bruges én midtstopper mindre i kampene.

- Det var dejligt at spille 90 minutter igen at vinde og holde et clean sheet i forsvaret. Vi stillede med et hold, hvor flere af os ikke havde spillet meget på det seneste, men vi vandt. Vi spillede med god selvtillid, ikke fejlfrit, men med brystet skudt frem. Grundlæggende var det en solid præstation, det gælder både for holdet og mig selv, siger Jannik Vestergaard, der erkender, at der stadig er plads til forbedring:

- Min præstation var ikke fejlfri - naturligt nok, tænker jeg. Men jeg fik vist mange godt ting, og vigtigst så fik jeg vist noget af det, jeg står for som spillende midterforsvarer. Jeg synes, at der er noget at bygge på for mig efter den kamp og den sejr, fastslår han.

Den solide præstation giver forhåbninger for den 27-årige dansker, men han skal nok ikke forvente for mange rokeringer oven på jul og nytår, hvor Southampton scorede 10 af 12 mulige point i Premier League.

Se også: Vrager Danmarks næstdyreste: Klubskifte lurer

Se også: Højbjerg lagde op i sensation

Se også: Den glemte dansker er bedst i Premier League

Oriol Romeu og Pierre-Emile Højbjerg på vej op mod midtercirklen for at give bolden op. Det fik de trænet en del fredag aften. Foto: Tony O'Brien/Reuters/Ritzau Scanpix Premier League - 26. okt. 2019 - kl. 07:19 Flov Pierre-Emile efter 0-9: Jeg må gå forrest

8 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere