Ilkay Gündogan, Bruno Fernandes, Joachim Andersen.
Det er sjældent, man vil nævne de to stjerner i samme sætning som den 24-årige danske forsvarsspiller, men der er god grund til at gøre det nu.
Alle tre er nemlig nomineret til prisen som Premier Leagues bedste spiller i februar.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Holder nullet
Nomineringen til Joachim Andersen kommer på baggrund af en måned, hvor Fulham blot har lukket tre mål ind i seks Premier League kampe.
Danskeren har fået fuld tid i alle seks kampe og har høstet roser i de engelske medier.
Fulham har i den grad haft brug for danskerens gode præstationer.
London-klubben ligger lige under nedrykningsstregen på en 18. plads og har tre point op til Newcastle og Brighton på overlevelsespladserne
Hyldet i England: 'Showets stjerne'
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selvom danskeren, der er på udleje fra franske Lyon, har været en vigtig brik i bunden, er der også kandidater i toppen, som har leveret suverænt godt.
Tyske Ilkay Gündogan har scoret fire mål for Manchester City i en måned, hvor de har vundet rub og stub.
Jesse Lingard har også for alvor fået gang i karrieren igen hos West Ham, som han er lejet til fra Manchester United. Offensivspilleren lavede tre mål for det overraskende tophold West Ham.
Se alle de nominerede herunder: