Danske 'AC' og Chelsea dukket i sidste minut

Newcastle afgjorde opgøret mod Chelsea i det 94. minut, da Isaac Hayden headede bolden i mål

Andreas Christensen og Chelsea indkasserede et mål til allersidst. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Andreas Christensen og Chelsea indkasserede et mål til allersidst. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

På en scoring fire minutter inde i overtiden tabte Chelsea lørdag 0-1 på udebane til Newcastle i Premier League.

Kampen var på vej mod en pointdeling, da hjemmeholdets Isaac Hayden sørgede for ellevild jubel på St. James Park.

Newcastles franske midtbanespiller Allan Saint-Maximin sendte en lang bold op i feltet, og her fik Hayden med hovedet dirigeret bolden videre ind over målstregen.

I Chelseas midterforsvar kunne danske Andreas Christensen se til, mens det gik galt for gæsterne.

Danskeren fik fuld spilletid for Frank Lampards mandskab.

Trods nederlaget fastholder Chelsea sin placering som nummer fire i tabellen, der giver adgang til Champions League i næste sæson.

London-klubben har 39 point på fjerdepladsen, mens Manchester United og Wolverhampton følger efter med 34 point. United har dog spillet en kamp færre end Chelsea.

Premier League toppes suverænt af Liverpool, der har 61 point. Førerholdet har endda spillet færre kampe end samtlige konkurrenter.

Sevilla var på ingen måde tilfredse med deres annullerede mål. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Raser over Real-kamp: - Så havde jeg bedt mine spillere forlade banen

Nordmanden fik en perfekt debut. Foto: Michaela Rhele/Ritzau Scanpix Tysk fodbold Haaland sætter ord på drømmedebut

Brøndby-fans blev overfaldet og røvet efter klubbens kamp mod FC København i Parken 12. august 2018. Foto: Anthon Unger. Sport og Spil Brøndby-fans tæsket og ydmyget: - De var på rov

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

5 kommentarer
Vis kommentarer