Dansker blandt de værste i Liverpool-derby

Den engelske avis The Telegraph har lavet en flop-opstilling med de værste Liverpool- og Everton-spillere gennem Premier Leagues historie - og desværre er der en dansker med på den liste

Per Krøldrup havde ikke et godt ophold i Everton - det får han endu et bevis på nu... (Foto: POLFOTO)
Per Krøldrup havde ikke et godt ophold i Everton - det får han endu et bevis på nu... (Foto: POLFOTO)

Merseyside-derbyet er et af de mest imødesete opgør i løbet af en Premier League-sæson.

Fodboldelskere kan se frem til endnu et af disse opgør, når de to hold fra Liverpool, Everton og Liverpool FC, tørner sammen i morgen efter middag.

Gennem Premier League-historien har der været en del danskere med i rival-opgørene mellem de to Liverpool-hold - Daniel Agger, Thomas Graversen, Christian Poulsen...

Og nu er en dansker også blevet valgt i en opstilling kombineret med Liverpool- og Everton-spillere.

Se også: TV: Liverpool-derby splitter familier

Men det er ikke en opstilling, man gerne vil være en del af.

Den engelske avis The Telegraph har samlet de 11 værste spillere gennem Premier Leagues historie fra begge hold - og her har den tidligere midtstopper for Everton Per Krøldrup fået en plads.

- Den tårnhøje dansker, der blev købt til at styrke Evertons Champions League-chancer, indrømmede selv, at han ikke kunne klare det fysisk hårde spil i Premier League. Han spillede en kamp for Everton, hvor de blev slået 4-0 af Aston Villa, skriver The Telegraph.

Udover Krøldrup er der blandt andet også blevet plads til det hollandske flop Andy Van der Meyde og italienske Alberto Aquilani.

Her er hele holdet:

Richard Wright - Bjorn Tore Kvarme, Alessandro Pistone, Per Krøldrup, Djimi Traore - Antonio Núñez, Alberto Aquilani, Alexander Nyarko - James Beattie, El Hadji Diouf, Andy Van der Meyde

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere