Dansker-boss kan nå historisk antal oprykninger

Cardiff-manager Neil Warnock er en specialist, når det kommer til oprykninger. Søndag kan han skrive historie

Kenneth Zohroes boss kan nå historisk antal oprykninger. Foto: AP
Kenneth Zohroes boss kan nå historisk antal oprykninger. Foto: AP

Den walisiske klub Cardiff med danske Kenneth Zohore på holdet kan søndag sikre sig oprykning til Premier League.

Skulle det ske, så vil danskerens chef, 69-årige Neil Warnock, skrive historie i engelsk fodbold, efter at han syv gange tidligere har ført et hold til oprykning i snart 38 år som manager.

Den ottende er en realitet, hvis Cardiff kan holde Fulham bag sig i sidste spillerunde.

Skulle det ske, så betegner Warnock en oprykning med Cardiff som sin største bedrift, efter at holdet rodede rundt i bunden af The Championship, da han blev hyret for halvandet år siden.

- Det vil være min største bedrift med flere længder, siger Neil Warnock.

- Det er et mirakel, at vi kan banke på til oprykning, hvis man ser på, hvor vi var henne for 18 måneder siden.

- Men mirakler sker indimellem, og jeg håber, at vi kan levere endnu et i denne weekend, siger han.

De to bedste hold i The Championship er sikret oprykning til Premier League, mens nummer tre til seks skal kæmpe om en enkelt plads i den bedste engelske fodboldrække.

Wolverhampton har forlængst sikret sig oprykning, mens Cardiff indtager andenpladsen før sidste spillerunde. Holdet kan dog blive overhalet af Fulham, der har et point færre.

Cardiff møder på hjemmebane Reading, mens Fulham skal på besøg hos Birmingham. Både Reading og Birmingham er placeret i bunden af rækken. Der er kampstart klokken 13.30.

Se også: Raser over Champions League-finalen: - Det er en joke!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere