Dansker i problemer: Her er julens store spørgsmål

Der bliver som altid fuld knald på i Premier League i julen. I løbet af de kommende otte dage skal der spilles 30 kampe i den bedste engelske række, og en lange række spørgsmål vil blive besvaret i den hektiske juletid

Bliver det i år, at Liverpool erobrer mesterskabet? Gisle Thorsen gør status på topstriden i Premier League. Producer: Lasse Brøndal

Juletid er fodboldtid i England.

Traditionen tro (og tak for det) holder Premier League juleåbent, og de højtbetalte stjerner får lov at svede for lønnen.

Tre runder skal de tyve mandskaber igennem i de kommende otte dage. Allerede 2. juledag er der en rigtig lækkerbisken på programmet, når Leicester og Liverpool holder topmøde på King Power Stadium.

Det fortsætter med nytårsbraget mellem Arsenal og Manchester United, inden Liverpool runder den travle tid af med en hjemmekamp mod sæsonens store overraskelse Sheffield United.

Ekstra Bladet stiller her ti spørgsmål om fodboldjulen i Premier League. Om otte dage er vi meget klogere og muligvis lidt tungere ...

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Løber Liverpool endelig ind i et nederlag?

Sejrsvante Liverpool er vendt hjem fra Qatar - solbrune og med endnu et trofæ til pokalskabet. Premier Leagues førerhold vandt VM for klubhold, men spørgsmålet er, om turen til Qatar kommer til at koste i Premier League, og om Liverpool endelig lider et nederlag.

Det skal nok ske 2. juledag, hvis det skal være. The Reds møder Leicester, rækkens nummer to, på udebane. Højtidens to øvrige kampe er på Anfield.

Artiklen fortsætter under billedet...

Liverpool har haft et fantastisk efterår. Kan de fortsætte de fine takter? Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Liverpool har haft et fantastisk efterår. Kan de fortsætte de fine takter? Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Scorer Christian i julen?

Christian Eriksen må fortsat nøjes med at være indskifter i Tottenham. Den danske landsholdsstjerne har fortsat ikke startet en Premier League-kamp i José Mourinhos regeringstid, men et komprimeret program giver mulighed for minutter.

Spurs møder hold fra den bløde halvdel (Brighton, Norwich og Southampton), så det lugter af mål. Christian Eriksen står noteret for en enkelt Premier League-scoring i denne sæson.

Artiklen fortsætter under billedet...

Et tæt kampprogram for Tottenham kan betyde mere spilletid til Christian Eriksen. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Et tæt kampprogram for Tottenham kan betyde mere spilletid til Christian Eriksen. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvem af de store kriseklubber kommer bedst ud af julen?

Arsenal og Manchester United indleder nytårsdag fodboldåret på Emirates Stadium. For ikke så mange år siden havde man talt om en kamp, der kunne afgøre, om mesterskabet skulle ende i London eller i Manchester.

Men de to storklubber halter gevaldigt bagefter - og har gjort det i flere sæsoner. The Gunners har netop ansat Mikel Arteta, der har et stort stykke oprydningsarbejde foran sig. Nøjagtig som Solskjær!

Artiklen fortsætter under billedet...

Mikel Arteta (th.) skal forsøge at få styr på Arsenal. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Mikel Arteta (th.) skal forsøge at få styr på Arsenal. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Får Watford fat?

Watford hentede i weekenden sæsonens kun anden sejr, da de slog Manchester United 2-0. Elton Johns favoritter har haft en rædderlig sæson, men sejren over United betyder, at de nu i det mindste kan skimte nedrykningsstregen.

The Hornets har seks point op til redning, men har ikke noget skræmmende program. Nøgleopgøret er 28. december på hjemmebane mod ligeledes nedrykningstruede Aston Villa.

Artiklen fortsætter under billedet...

 Watford fik endelig noget at juble over i weekenden mod Manchester United. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Watford fik endelig noget at juble over i weekenden mod Manchester United. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Holder Sheffield United den europæiske kurs?

Den helt store positive overraskelse i denne sæson har været Sheffield United. Traditionsklubben er tilbage i Premier League og har nærmest allerede nu hentet så mange point, at de er garanteret en sæson mere.

The Blades har vist sig svære at score imod og kan begynde at drømme om Europa, hvis de kommer godt igennem julen. De bliver dog for alvor testet med udekampe mod både Manchester City og Liverpool.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sheffield United har haft styr på defensiven i den første halvdel af sæsonen. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Sheffield United har haft styr på defensiven i den første halvdel af sæsonen. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kan City klare to kampe på 48 timer?

Manchester City-manager Pep Guardiola har spydigt sagt, at han har skrevet et brev til Premier League for at sige tak, og man forstår catalonierens irritation. Hans hold har mindre end to døgn mellem kampene mod Wolverhampton og Sheffield United.

Guardiola er dog begunstiget af så stor og dygtig en trup, at Manchester City bør kunne klare julestrabadserne og besejre Sheffield United hjemme 29. december.

Artiklen fortsætter under billedet...

Pep Guardiola og Manchester City skal i aktion to gange inden for mindre end 48 timer i juledagene. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Pep Guardiola og Manchester City skal i aktion to gange inden for mindre end 48 timer i juledagene. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Er der en vej tilbage for ’AC’?

Det ser efterhånden sort ud for Andreas Christensen i Chelsea. 'AC' startede sæsonen med at spille, men er lige nu ikke blandt manager Frank Lampards favoritter. Efter 1-3-nederlaget til Everton røg den danske stopper af holdet og har ikke fået spilletid siden.

Rüdiger, Tomori og Zouma udgjorde tremandsforsvaret, da Chelsea senest slog Tottenham 2-0 på udebane. Og Christensen? Han varmede igen bænk for London-klubben.

Artiklen fortsætter under billedet...

I øjeblikket må Andreas Christensen nøjes med at vise sig frem på træningsbanen. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpx
I øjeblikket må Andreas Christensen nøjes med at vise sig frem på træningsbanen. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpx

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliver der fyret en manager?

Der er blevet fyret fem managere i denne sæson, og det stopper helt sikkert ikke med det. Panikken plejer at tage til, som sæsonen skrider frem.

Ifølge bookmakerne sidder Manuel Pellegrini i West Ham og Ralph Hassenhüttl i Southampton lige nu løsest i managersædet, men heller ikke Ole Gunnar Solskjær (Manchester United) eller Dean Smith (Aston Villa) kan ifølge spileksperterne føle sig helt sikre

Artiklen fortsætter under billedet...

Sædet under West Ham-manager Manuel Pellegrini er varmt. Foto: Chris Radburn/Ritzau Scanpix
Sædet under West Ham-manager Manuel Pellegrini er varmt. Foto: Chris Radburn/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Får Ancelotti sat sit aftryk?

Carlo Ancelotti fik rystet noget på hovedet, da han fra tribunen overværede Evertons 0-0-kamp mod Arsenal. At der er noget der skal arbejdes med, er tydeligt for enhver.

Det bliver interessant at se den rutinerede italienske managers fingeraftryk i Liverpool-klubben. Everton har sæson efter sæson underpræsteret, men har nu i hvert fald en manager i Premier League-topklasse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Carlo Ancelotti får rigeligt at se til, når han skal forsøge at få Everton på rette spor. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Carlo Ancelotti får rigeligt at se til, når han skal forsøge at få Everton på rette spor. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Stopper van Dijk varme Vardy?

Jamie Vardy skal 2. juledag op mod Premier Leagues absolutte forsvarsjern - Virgil van Dijk. Siden Leicester og Liverpool mødtes i starten af oktober, har den hurtige angriber scoret i ni ud af ti Premier League-kampe.

Varme Vardy havde en stille eftermiddag på Anfield, men er med 17 scoringer suveræn Premier League-topscorer. Kan nogen drille Virgil van Dijk og den solide Liverpool-defensiv, er det Kasper Schmeichels holdkammerat.

Vigil van Dijk skal stå over for Jamie Vardy, når Liverpool og Leicester tørner sammen 2. juledag. Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Vigil van Dijk skal stå over for Jamie Vardy, når Liverpool og Leicester tørner sammen 2. juledag. Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix

Julens godter

26. december: Leicester-Liverpool, kl. 21 på Xee

27. december: Wolverhampton-Manchester City, kl. 20.45 på Xee

28. december: Burnley-Manchester United, kl. 20.45 på 3+

29. december: Arsenal-Chelsea, kl. 15 på Xee

1. januar: Arsenal-Manchester United, kl. 21 på Xee

2. januar: Liverpool-Sheffield United, kl. 21 på Xee

Se også: Legendens svada: - Som at knalde som gammel mand

Se også: Elmings julemareridt: Skulle have vidst bedre

Foto: Shutterstock - Fotomontage: Anne-Marie Dyrkilde Sport og Spil Vildt sports-år i vente: Her er den billigste tv-løsning

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere