Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Dansker storhyldet i England - én aktion stjæler billedet

Huddersfield skal være glade for at have danske Philip Billing på holdet. Søndag var han bedste mand og reddede holdet på et vigtigt tidspunkt

Vildt: Billing redder Huddersfield på målstregen: Se den vilde aktion og målene her

Det hører til sjældenhederne, at de defensivt tænkende midtbanespillere svømmer i rosende ord, men sommetider er deres præstation simpelthen ikke til at komme udenom.

Det hjælper da også at hive en kampafgørende aktion op af hatten.

Det trick udførte danske Philip Billing søndag, da Huddersfield vandt 2-0 på udebane over Wolverhampton på to mål af Aaron Mooy.

Da danskerholdet kun førte med en enkelt kasse reddede esbjergenseren fra årgang 96 bolden på spektakulær vis. Inde på stregen brugte han sit lange ben til at nå bolden, der kun lige nøjagtig undgik at gå ind over stregen. Det blev bekræftet af mållinjeteknologien.

SE HELTEAKTIONEN I KLIPPET ØVERST

Trods Mooys to scoringer blev Billing hyldet som bedste mand på banen.

Det lokale medie The Examiner gav ham og Mooy den bedste karakter af alle, ni ud af ti mulige, og roste ham til skyerne.

- Han havde en forrygende kamp. Ikke bare stod han bag noget af holdets bedste spil, han reddede også på stregen.

Også hos Yorkshire Post sad roserne løst i forhold til danskeren.

- Billing var overalt, skriver Richard Sutcliffe, der er sportschef på avisen.

Han pointerer desuden, at Billing ikke lavede en fejl i opgøret.

En dansker redder den anden. Foto: Ritzau Scanpix
En dansker redder den anden. Foto: Ritzau Scanpix
 

Huddersfield-manager David Wagner tilskrev præstationen den udvikling, som danskeren har gennemgået i klubben, hvor han blandt andet har været med til at føre klubben op i Premier League.

- Phil er en mand nu. Moden. Han er det, som han skal være.

- Jeg har været sammen med ham i tre år, og jeg er meget glad for, at han nu besidder den fighterånd, som måske har manglet. Han havde alt i sit spil, måske undtagen det. Men nu har han det, siger manageren.

- Han har teknik og vision, han er 198 centimeter, han har et vildt indkast, han har et utroligt skud – han har det hele.

Se også: Midtjyder overbevist om FCK-chikane

Se også: Brøndby-anfører med vild udmelding: - Har ikke hørt noget fra klubben

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen