De Gea banker på United-opstilling efter clean sheet

- Jeg skal blive ved med at arbejde hårdt, og lad os se om jeg har det samme held i min klub, siger David de Gea efter sæsonens første betydende kamp

Spanien vandt 1-0 i Makedonien på et mål af David de Geas United-kollega Juan Mata. (Foto: AP)
Spanien vandt 1-0 i Makedonien på et mål af David de Geas United-kollega Juan Mata. (Foto: AP)

Manchester United-keeperen David de Gea spillede tirsdag aften sæsonens første betydende kamp, da Spanien ude kørte en sikker 1-0-sejr hjem over Makedonien i EM-kvalifikationsgruppe C.

På grund af sin turbulente sommer med vedvarende rygter og siden strandede forhandlinger om et skifte til Real Madrid har den 24-årige spanier været henvist til tribunen, når Manchester United har spillet.

I stedet har manager Louis van Gaal valgt argentinske Sergio Romero fra start og Sam Johnstone på bænken.

Nu håber de Gea, at hans clean sheet kan bane veje til startopstillingen hos Manchester United.

- Jeg følte mig godt tilpas derude. Jeg brændte virkelig for at spille den kamp. Nu skal jeg blive ved med at arbejde hårdt, og lad os se om jeg har det samme held i min klub, sagde spanieren, som stort ikke blev presset til en redning i løbet af de 90 minutter.

David de Gea sad over lørdag mod Slovakiet - her stod Iker Casillas - men spillede til gengæld mod Makedonien. (Foto: AP)
David de Gea sad over lørdag mod Slovakiet - her stod Iker Casillas - men spillede til gengæld mod Makedonien. (Foto: AP)
 

- Vi fik tre point på et godt mål fra Juan Mata. Jeg er bare glad for, at jeg fik spillet.

På spørgsmålet om, hvordan han har det efter sin turbulente sommer, svarede spanieren.

- Ja, jeg er glad. Jeg er afslappet omkring tingene og vil fortsætte med at arbejde hårdt, forbedre mig og nyde min fodbold.

Se også: De Gea tvinges til at underskrive ny United-kontrakt

United-manager holdt spanieren fra startopstillingen i sæsonens første kampe, fordi han var bange for, at al virakken om et eventuelt skifte til Real Madrid påvirkede David de Gea for meget.

Afløseren Sergio Romero gjorde det fornuftigt til at begynde med, men så uheldig ud flere gange, da United tabte 2-1 til Swansea i den seneste Premier League-kamp.

Derfor spekulerer engelske medier nu i, om de Gea får chancen, når United lørdag møder ærkefjenderne fra Liverpool hjemme på Old Trafford.

Sergio Romero så uheldig ud ved begge Swansea-scoringer:

Se også: Nu svarer United igen: I var selv ude om det, Real

5 kommentarer
Vis kommentarer