Philip Mulryne har tidligere spillet i Premier League, men nu er han blevet romersk-katolsk præst i Dominikanerodenen.
Lørdag var ærkebiskop Joseph Augustine Di Noia rejst fra Rom til Irland for at afholde ceremonien, hvor den munk Mulryne skulle gøre til præst. Det skriver The Sun.

Fodboldspilleren var kommet op gennem Manchester Uniteds ungdomsakademi og fik sin professionelle debut under Sir Alex Ferguson i 1997.
Han nåede dog kun at få en kamp for de røde djævle, før han skiftede til Norwich.
På Carrow Road tilbragte han seks år og spillede mere end 160 kampe. I samme periode fik han debut på det nordirske landshold, hvor han scorede tre mål på 27 kampe.

Efter tiden helt i øst var på tide at se, hvad vest havde og byde på, og det blev til spilletid i både Cardiff i Wales og London-klubben Leyton Orient, inden han i 2009 havde snøret støvlerne for sidste gang.
Efterfølgende tog karrieren en drejning.
Fra at tjene mere end 5.000.000 kroner om året besluttede Philip Mulryne, at han ville leve et liv dedikeret til fattigdom, og han tilsluttede sig the Diocesan Seminary of Saint Malachy’s Belfast, for at påbegynde sin guddommelige rejse.
De næste år læste han først filosofi på et universitet i Belfast, hvorefter han tog til Rom for at studere teologi.
Og nu er den der altså. I lørdags blev han præst.
Manchester United har fået lidt af en forstærkning til klubben: Lukaku: Man siger ikke nej til verdens største klub
Alt er ikke fryd og gammen i London: Drama i Arsenal: Nu er stjernen gået for vidt
Uniteds nye angriber anholdt i Los Angeles: Hvor dumt! Ny United-stjerne arresteret midt i monster-transfer