Defoe har bestået lægetjekket i Sunderland

Jermain Defoe er på vej tilbage til Premier League - han har ifølge engelske medier bestået lægetjekket i Sunderland

Jermain Defoe skulle nu være helt klar på et skift til Sunderland. (Foto: PA)
Jermain Defoe skulle nu være helt klar på et skift til Sunderland. (Foto: PA)

Der har været rift om den tidligere Tottenham-stjerne Jermain Defoe.

Selv om han stadig har tre år tilbage af sin lukrative kontrakt med Toronto FC, så synes han nu at være tilbage i Premier League, hvor klubber som Kasper Schmeichels Leicester, Hull, Queens Park Rangers og Crystal Palace har kæmpet om hans underskrift.

Se også: Officielt: Gigant-handlen på plads i Premier League

Alligevel ser han nu ud til at havne i Sunderland, hvor han ifølge Sky sports allerede har bestået lægetjekket.

Med sine foreløbig 124 Premier League-mål bliver den 32-årige angriber en kærkommen forstærkning hos 'The Black Cats', der i 21 PL-kampe i denne sæson blot har scoret 18 mål.

Romelu Lukaku peger mod himlen og sender en hilsen til sin afdøde ven Junior Malanda. (Foto: AP) Premier League - 14. jan. 2015 - kl. 09:14 Her hylder han afdød landsmand efter scoring

Prisen for Defoe ventes at være i omegnen af seks mio. pund (57,5 mio. kr.), men den amerikanske angriber Jozy Altidore, der blot har scoret et enkelt mål for Sunderland i halvandet år, kan også indgå i handlen.

Det kan få indflydelse på transferen, da de temmelilg diffuse regler i MLS-ligaen foreskriver, at Altidore, der tidligere har været på kontrakt i New York Red Bulls, skal tilbydes til de klubber, der ligger over Toronto i tabellen, før de får buddet på ham.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere