Den gik ikke, Christian

Christian Eriksen var tæt på finale-scoring, men danskerens Tottenham endte med at få klø af Chelsea, der vandt 2-0

Christian Eriksen har stadig sit første trofæ til gode i engelsk fodbold.

Danskeren gjorde ellers hvad han kunne, og var Tottenhams farligste mand i Capital One Cup-finalen mod Chelsea på Wembley.

Men træværket stod i vejen for Eriksen og Tottenham, der - på vanlig vis, fristes man til at sige - blev straffet af kyniske og skarpe Chelsea, som slet ikke var indstillet på en gentagelse af Tottenhams sensationelle 5-3 sejr i Premier League 1. januar.

Dermed på Christian Eriksen stadig vente på engelsk sølvtøj, men Chelsea henter sæsonens første trofæ og et tiltrængt rygstød, før titelkampen spidser til.

Kampene i Europa League har gjort ondt på Tottenham. (Foto: AP) Premier League - 1. mar. 2015 - kl. 13:28 Europæisk spøgelse plager Eriksen og Spurs

José Mourinho måtte fra start se bort fra karantæneramte Nemanja Matic, hvilket lidt overraskende gav plads til Kurt Zouma på den defensive midtbane.

Det lignede noget af en svækkelse på papiret - og det gjorde det også på banen, hvor Tottenham og Christian Eriksen fik lov til at have bolden mere end favoritterne.

Eriksen, der havde fået lov at ligge på yndlingspladsen centralt bag den enlige angriber Harry Kane, gav hurtigt prøver på sine kvaliteter i sin Wembley-debut.

Efter ni minutter smaskede han nemlig et frispark op på overliggeren bag en chanceløs Petr Cech, mens Tottenham-tilhængerne sukkede i skuffelse og Chelsea-fansene omvendt kunne drage et lettelsens suk.

Det lignede længe højdepunktet i en første halvleg, hvor Tottenham måske umiddelbart var bedst, men hvor man også sad med fornemmelsen af, at Premier Leagues tophold var i kontrol.

Mest drama var der, når et samlet Spurs-forsvar var oppe og toppes med Diego Costa - og da Eriksen forsøgte sig med en afslutning i favnen på Cech.

Se også: Tottenham-fans: Eriksen sparker pokalen hjem

Men der er en grund til, at Chelsea har pokalskabet fyldt med trofæer af nyere dato, mens Spurs' triumfer skal findes længere tilbage i historiebøgerne.

For netop, da det lignede 0-0 ved pausen, fik Chelsea et frispark i højre side.

Det syntes Tottenham-forsvaret ikke, der skulle dækkes op på, og så kunne kaptajn John Terry via Harry Kane sparke Chelsea på sejrskurs med sin første scoring i 15 finaler som Chelsea-spiller.

Og kun sikre hænder fra Hugo Lloris forhindrede, at Gary Cahill fordoblede føringen inden, der blev kaldt til pausete.

Hvad Tottenham-træner Mauricio Pocchetino sagde til sine spillere, vides ikke.

Men det hjalp ikke.

Årets spiller i Danmark har slået sit navn fast som en af stjernerne i Premier League. (Foto: AP) Sport og Spil Hemmeligheden om Eriksen: Derfor er han så god

Anden halvleg var nemlig kun ti minutter gammel, da Diego Costa via Kyle Walker sparkede bolden ind bag Lloris til vild jubel for den blåblusede halvdel af Wembley.

Så blev sluserne åbnet.

Både i himlen, hvorfra regnen bare faldt og faldt - og på banen, hvor der pludselig stod Chelsea på det hele, og Eden Hazard ikke var mange centimeter fra en drømmescoring til 3-0.

 Se også: Eriksen før cup-finale: Chelsea ser stærke ud

I den anden ende kunne hverken Christian Eriksen eller holdkammeraterne finde den åbning, der kunne skabe ny spænding.

Så nu er det hjem til Nord-London og slikke sårene efter fem kampe på stribe uden sejr, inden jagten på de europæiske billetter går ind.

Imens kan vinderne fra Chelsea lune sig på både sæsonens første trofæ og titelrivalerne Manchester Citys nederlag til Liverpool,  inden jagten på mesterskabet og videre avancement i Champions League.

26 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere