Den hurtigste nogensinde: Salah jubler over rekord

Mohamed Salah er den hurtigste i Liverpools historie til at score 50 mål i Premier League

Fremragende Salah-kasse afværgede chokresultat mod livlige Southampton

Liverpools Mohamed Salah scorede fredag sit mål nummer 50 i Premier League.

Med målet blev han den hurtigste spiller i Liverpools historie til at nå de 50 mål i den hjemlige turnering. Det tog ham 69 kampe.

Men målet lod vente længe på sig. Salah havde inden fredag ikke scoret, siden Liverpool 9. februar slog Bournemouth med 3-0.

Derfor var det en lettet Salah, der efter et fantastisk sololøb fra midtercirklen fik sat bolden i kassen på flotteste vis til 2-1 og sendte Liverpool på vinderkurs.

- Som angriber er du nødt til at score mål. Jeg tænker altid på at score.

- Det er mit mål nummer 50 for Liverpool i Premier League, så det er specielt. Jeg er rigtig glad for at score et mål og hjælpe holdet. Det er det vigtigste for mig, siger Salah til Sky Sport.

Den lange scoringspause har ellers fået mange til at kritisere den egyptiske angriber, men Liverpool-manager Jürgen Klopp har aldrig tvivlet på sin stjerne.

- Der har aldrig været tvivl fra min side om, at han er en fantastisk spiller. Det var et super mål, et super løb, en fantastisk afslutning.

- Som angriber har du chancer, og hver angriber er et menneske, der har gode øjeblikke og mindre gode øjeblikke. Men han er temmelig konsekvent. Det psykiske pres er der altid, men han bevarer altid roen, siger Klopp til Sky Sport.

Med sejren fredag kravler Liverpool op på førstepladsen i Premier League med to point ned til Manchester City, der har spillet en kamp færre.

Mohamed Salah skulle bruge 69 kampe på at nå 50 scoringer. Foto: Ritzau Scanpix
Mohamed Salah skulle bruge 69 kampe på at nå 50 scoringer. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Storklubber i opsigtsvækkende protest mod Champions League

Se også: AGF's nye bomber får hjælp af tidligere FCK'er

Dommerne skal lære nye regler, men får garanteret lige så mange fjender som altid. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix Sport og Spil Markant lovændring: Her er alle de nye fodboldregler

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere