Denne dansker kan blive Premier League-spiller i dag

Erik Sviatchenkos agent er i Glasgow i forsøget på at få et kæmpeskifte på plads

Erik Sviatchenko kan skifte til den engelske Premier League. Foto: AP/Jeff Holmes
Erik Sviatchenko kan skifte til den engelske Premier League. Foto: AP/Jeff Holmes

Celtic-forsvareren Erik Sviatchenko kan være på nippet til at tage det næste store skridt i karrieren.

Således kan han inden transfer deadline blive næste dansker i Premier League.

Avisen The Scottish Sun rapporterer på tærsklen til deadline, at danskerens agent Allan Bak Jensen er fløjet til Glasgow for at hjælpe et opsigtsvækkende skifte på plads.

Det er bare et år siden, at Erik Sviatchenko forlod FC Midtjylland til fordel for Celtic.

Danskeren har været en stor succes i Skotland, hvor han eksempelvis gjorde en god figur i en svær Champions League-pulje med Barcelona og Manchester City.

Allerede inden skiftet til Celtic var Erik Sviatchenko på radaren i Premier League. FC Midtjyllands meriterende sejr over Southampton vakte opsigt på den anden siden af Nordsøen, og interessen er ikke blevet mindre efter skiftet til Skotland.

Blandt flere interesserede Premier League-klubber nævnes Leicester. Claudio Ranieri har været på jagt efter en centerforsvarer længe, og som den jagt slæber sig af sted, så øges Erik Sviatchenkos muligheder.

Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få fat i Sviatchenkos agent, Allan Bak Jensen, for en kommentar, men indtil videre uden held. Det eneste svar er den karakteristiske ringetone fra Storbritannien…

Sviatchenko kaldes blandt andet for 'den bedste midtforsvarer i skotsk fodbold' af et skotsk medie. (Foto: Polfoto/Danny Lawson) Skotland - 21. maj. 2016 - kl. 14:22 Hylder Sviatchenko: 'Ligaens klart bedste'

Intl. fodbold - 30. dec. 2016 - kl. 15:41 Dansk forsvarsspiller hyldet for langskudsmål: Magisk!

Se også: Se Barcelona smadre danskerduo på Camp Nou

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere