Derfor gik stjernen amok: - Fede so!

Den engelske landsholdsmålmand Jordan Pickford forsvarede angiveligt sin forlovede, da han gik amok på bar

Jordan Pickford kom i nærkontakt med en flok provokerende fans.

Man kan byde Jordan Pickford en hel del.

Håne ham for hans fejl for Everton i Premier League, og overdynge ham med fornærmelser om hans 'smørfingre' og 'korte arme', uden det for konsekvenser.

Til gengæld er der kontant afregning ved kasse et, hvis fornærmelserne gælder hans forlovede, Megan Davison.

Sådan lyder forklaringen i hvert fald i engelske Daily Mail, efter at landsholdsmålmanden angiveligt var midtpunkt i et fuldemandsslagsmål på en bar i Sunderland søndag aften.

Avisen skriver, at Pickford, der tilbragte søndagen i sin hjemby, Sunderland blev omringet af fans fra Newcastle på P&Q's Bar. De fulde fans hånede hans målmandsevner, men Pickford tog det tilsyneladende med godt humør, og stillede op til fotografering på trods af fornærmelserne.

Men da Jordan Pickford og Megan Davison fortrak til en anden beværtning fik drillerierne en anden og mere ondskabsfuld og personlig karakter.

Her var det nemlig Davison, som blev offer for mobberierne. Hun blev angiveligt kaldt både 'fede so' og 'tøjte' af de fulde fans, og det var angiveligt derfor, at Jordan Pickford mistede besindelsen og lod næverne tale.

Til sidst blev han holdt tilbage af tre mænd, inden han forlod stedet.

- Der var nogen, der chikanerede hans partner, og så flippede han ud. Men det ser værre ud på videoen, end det var. Det hele var overstået på seks-syv sekunder, siger en anonym kilde til Daily Mail.

- Men man kan ikke komme udenom, at Jordan havde drukket, og at det nok ikke hjalp på hans reaktion, fortsætter kilden.

Efterfølgende har Jordan Pickfords klub, Everton, meddelt, at man undersøger sagen, der også er på blokken hos Northumbria Police.

Premier League - 2. apr. 2019 - kl. 13:19 Bekymrende billeder: Er det VM-helten i slagsmål

Se også: Liverpool jokker i spinaten igen

Se også: Revser superstjernen: - Har tabt hovedet

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere