Mohamed Salah har kontraktudløb med Liverpool om halvandet år, og derfor arbejder klubben på at forlænge egypterens ophold på Anfield.
Hovedpersonen selv ønsker også at blive i Liverpool, hvor det går strålende for den 29-årige angriber. I igangværende sæson er målmageren topscorer i Premier League med 16 kasser.
Derfor har parterne i den seneste tid diskuteret en potentiel forlængelse i Liverpool, og superstjernen fortæller nu, at ledelsen skal afgøre Salahs fremtid i klubben.
- Jeg vil gerne blive, men det er ikke i mine hænder. Det er i deres (ledelsens, red.) hænder, fortæller egypteren til det amerikanske herremagasin CQ Magazine og tilføjer:
- De ved, hvad jeg vil have. Jeg spørger ikke efter vanvittige ting.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Angriberen fortæller også, at han trives godt i klubben, men ledelsen skal altså beslutte, om Salah skal skrive under på en længere aftale.
- Jeg kender klubben rigtig godt. Jeg elsker fansene, og de elsker mig. Men ledelsen har fået fortalt situationen. Det er i deres hænder.
Mohamed Salah blev hentet til Liverpool fra Roma i sommeren 2017, og siden da har han optrådt 229 gange for Liverpool med 148 mål og 56 assists i Premier League.
I skrivende stund er målmageren sammen med det egyptiske landsholds til Africa Cup of Nations.
--------- SPLIT ELEMENT ---------