Det slår klik for Barton igen - slår modspiller i kuglerne

Joey Barton er nok ikke den mest sympatiske spiller, du finder på en fodboldbane - det fik vi endnu et bevis på i dag

QPR havde en vigtig kamp på programmet lørdag eftermiddag, da de mødte en af deres direkte konkurrenter i bundstriden, Hull, i Premier League.

London-klubben fik en dårlig start, da Nikica Jelavic efter et kvarter bragte Hull foran, men det blev ikke nemmere for QPR, da holdets kontroversielle anfører, Joey Barton, fik direkte rødt 10 minutter før pausen.

Barton har flere gange rodet sig ud i problemer - båden inden og uden for banen - og i dag var ingen undtagelse.

Flere spillere kom op og diskutere, efter QPR's unge højreback Furlong gik for hårdt ind i en tackling på målscorer Jelavic. Barton blandede sig naturligvis i løjerne og afsluttede det hele med at slå Hulls Tom Huddlestone lige i kuglerne.

Se også: TV: Bad boy Barton slår til igen - træder modstander i kuglerne

Alt dette skete foran dommeren, som uden tøven viste det røde kort for Barton.

Hovedpersonen prøvede derefter at forklare sig på sin Twitter-konto efter opgøret.

- En ung knægt (Furlong, red.) lavede en god tackling i sin debut, og et par Hull-spillere prøvede at få ham udvist. Det var min opgave som anfører at beskytte ham. Jeg prøvede at få Hull-spillerne væk, så de ikke påvirkede dommeren. Det så I, da jeg skubbede Bruce væk, skriver Barton.

- Min aktion mod Huddlestone var ikke ondskabsfuld, men det var en dum reaktion efter jeg blev skubbet væk. Men jeg er ked af, at jeg svigtede mine holdkammerater. Jeg sætter altid holdet over mig selv, og derfor er jeg skuffet, skriver Barton.

Den hidsige midtbanespiller har det med at trække negativ opmærksomhed. I seneste runde slog han blandt andet rekorden for flest gule kort i træk, da han fik sin ostemad nummer syv i ligeså mange kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere