Dom over transfervinduet: Sådan gjorde PL-topklubberne det

Madchester: Både City og United har sat Manchester på den anden ende i dette transfervindue med enorme indkøb – senest den dyreste teenager i historien

Anthony Martial blev fodboldhistoriens dyreste teenager, da Manchester United hentede ham i Monaco på transfervinduets sidste dag (Foto: AP)
Anthony Martial blev fodboldhistoriens dyreste teenager, da Manchester United hentede ham i Monaco på transfervinduets sidste dag (Foto: AP)

Wayne Rooney måtte spørge sin holdkammerat Morgan Schneiderlin, hvem ham der Anthony Martial var.

For nogle dage siden kendte den engelske landsholdsstjerne ikke den 19-årige franskmand, og det var han næppe ene om. Nu kender en hel fodboldverden Martial som den dyreste teenager i fodboldhistorien.

Den engelske avis Daily Mail fortalte det ganske præcist på sin bagside tirsdag: ’Madchester’ lød overskriften, der ledsagede billede af Manchester Uniteds seneste indkøb.

Manchester er Madchester, når det kommer til transfers. Begge byens klubber har denne sommer brugt over én milliard kr. på nye spillere og topper naturligvis listen over de største handler i Premier League.

Se også: Real Madrid om fadæse: Det var Uniteds skyld

Der blev rystet på hovedet, da City betalte over en halv milliard kr. for De Bruyne og Sterling. Klassespillere, jovist, men en halv milliard? Og så købte United den relativt ukendte Martial for et beløb et sted mellem 370 mio. kr. og 590 mio. kr. (inklusiv bonusbetalinger) alt afhængigt af, hvilke medier man tror på.

- Wayne Rooney kom hen til mig og spurgte, hvem Martial var, fordi den engelske presse var begyndt at skrive om ham. Jeg fortalte ham, at han er en fantastisk spiller med kæmpe potentiale.

- Han er teknisk og kraftfuld. En smule som Thierry Henry, selv om det er pressen, der laver den sammenligning, siger Morgan Schneiderlin, som kun kostede United omkring en kvart milliard kr. tidligere på året.

Manchester United-manager Louis van Gaal har insisteret på, at han ikke ville panikkøbe. Han ville kun svinge klubbens guldkort, hvis en verdensklasse-spiller dukkede op.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Nu svarer United igen: I var selv ude om det, Real

Det er Martial ikke, men van Gaal mener, at han kan blive det, og da Monaco røg ud af Champions League, satte han sit transferangreb ind.

Arsenal og Tottenham blev også nævnt som interesserede i angriberen, så handlen minder noget om dengang i 2003, da De Røde Djævle købte teenageren Cristiano Ronaldo i Sporting. Hvis de ikke købte ham nu, ville andre gøre det.

Martial har spillet på samtlige franske ungdomslandshold og er blevet udtaget til A-landsholdet for første gang. Han måtte dog forlade landsholdslejren for at rejse til Madchester, undskyld Manchester, for at færdiggøre handlen, der gør ham til holdkammerat med Wayne Rooney.

Det er 11 år siden, at De Røde Djævle købte en 18-årige landsholdsspiller Wayne Rooney i Everton.

Dengang kendte hele fodboldverdenen allerede den engelske teenage-sensation, som kun kostede United godt 280 mio. kr...

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

30 kommentarer
Vis kommentarer