Reagerer prompte: Eriksen-millioner brændt af
- Bergwijn har gjort mere på de første 15 minutter end Eriksen gjorde i de sidste 18 måneder. Og han har ikke rørt bolden.
Tottenhams fans var ikke tilfredse med Christian Eriksen i hans sidste tid i klubben, og søndag aften hjemme mod Manchester City fik London-klubbens fans så chancen for at se en anden spiller i trøje nummer 23 for første gang siden foråret 2013. Og på sociale medier var de hurtige med de sarkastiske sammenligninger med danskeren.
Men den 22-årige hollænder Steven Bergwijn fik faktisk noget af en drømmedebut på venstrekanten, selvom han udgik med krampe efter 69 minutter.
Fem minutter forinden havde han brysttæmmet bolden og halvflugtet åbningsmålet hårdt i nettet, og så havde hele stadion for alvor glemt alt om Christian Eriksen.
Allerede før kickoff havde Tottenhams Twitter-profil også talt varmt om, at det nu var 'Bergwijn-time' og lanceret en konkurrence, hvor man kunne vinde hollænderens trøje med autograf.
Og da han kort inde i kampen gik hårdt til den tidligere Tottenham-spiller Kyle Walker, der er upopulær efter sit skifte, så steg nyindkøbets popularitet blot yderligere i en kamp, hvor han fik løbet adskillige defensive meter.
City dominerede længe kampen totalt, men alligevel fik Bergwijn i momenter også vist så lovende takter offensivt, at det retfærdiggør løbsprisen på 239 millioner kroner.
Med sin stærke krop, sin fart og sit lave tyngdepunkt gav han flere beviser på sine dribleevner, og det står klart, at Mourinho med indkøbet i PSV har fået en spiller med en anden type kvalitet end Eriksens stærke pasningsfod og lange løb.
Rygterne om stærke præstationer til træning gav en plads i startopstillingen i første kamp, og den chance udnyttede Bergwijn til fulde.
TOTTENHAMS NUMMER 23 SIDEN 2000
Steven Bergwijn
Christian Eriksen
Lewis Holtby
Carlo Cudicini
Kevin-Prince Boateng
Darren Bent
Michael Carrick
Christian Ziege
Sol Campbell
Dave McEwen
Artiklen fortsætter under billederne
Smykker for 447 mio stjålet: Mor og søn fanget
Dårligere end længe: Banker mål ind
Målet til 2-0 stod Son Heung-Min for, men det var på ingen måde udtryk for styrkeforholdet i kampen, hvor Tottenham længe ikke havde mere end to afslutninger, mens Manchester City var på vej mod de 20.
Et stolpehug fra Sergio Agüero, et brændt VAR-straffespark fra Ilkay Gündogan kort før pausen og en udvisning til unge Oleksandr Zinchenko ved 0-0 blev skæbnesvangert for City, der dermed bliver liggende 22 point efter Liverpool med 13 runder tilbage.
Tottenham avancerer derimod fire pladser i tabellen og er nummer fem med fire point op til Chelsea på den Champions League-givende fjerdeplads.
Den anden store byrival fra Arsenal er derimod nu distanceret med seks point. Søndag blev det 0-0 ude mod Burnley, og med 13 uafgjorte i 25 kampe er de det hold, der spiller mest uafgjort i hele Premier League.
- Jeg rystede over hele kroppen
Her er din nye klub, Christian: Højreradikale fans og historisk stadion