Droppet mod Eriksen: Derfor er dansk PL-keeper vraget

Jakob Haugaard er smidt på bænken i aftenens Premier League-opgør mod Christian Eriksens Tottenham

Jakob Haugaard er smidt på bænken mod Tottenham (Foto: PA)
Jakob Haugaard er smidt på bænken mod Tottenham (Foto: PA)

En skade til den engelske landsholdsreserve Jack Butland har betydet, at den tidligere FC Midtjylland-keeper Jakob Haugaard har vogtet målet i Premier League-klubben Stoke i de to seneste kampe.

Haugaard startede med at indkassere to mål i 2-2-opgøret mod Swansea og senest blev han så passeret fire gange af Liverpool i 1-4-nederlaget på Anfield.

Nu har Stoke-manager Mark Hughes taget konsekvensen og vraget den danske keeper til fordel for den 39-årige veteran Shay Given i aftenens kamp mod Tottenham og Christian Eriksen.

- Det var en tæt afgørelse for manageren. Jakob har gjort det rigtig godt og har måske ikke fået den ros, han burde, men Shay Given har trænet en uge mere og med sin erfaring og gode kommunikation har han fået vores tiltro i aften, siger assistenttræner Mark Bowen på klubbens officielle Twitter-kanal.

Følg Stoke-Tottenham LIVE - på DETTE LINK

Se også: Haugaard gik fra drømmedebut til mareridt

Se også: Dansk målmand blev bombarderet af Liverpool

Haugaard har selv erkendt, at det ikke er gået helt efter planen i de to kampe på den helt store scene.

- Det blev lidt en kedelig oplevelse, må jeg indrømme - både for mig og holdet. Overordnet set er det ikke helt gået, som jeg har drømt om, men det er forhåbentligt oplevelser, som gør, at jeg står i en endnu bedre udgave i fremtiden, har Jakob Haugaard sagt til TV2 Sport.

Umiddelbart var manager Mark Hughes ellers glad for danskerens præstationer.

- Han er en ung målmand, der lærer af Premier League. Nogle af de situationer, som vi fortæller ham om, må han afprøve i praksis for at forstå intensiteten i ligaen. Derfor var det rigtigt at give ham chancen, sagde Mark Hughes til TV2 Sport.

Mens Haugaard altså sidder på bænken, så starter Christian Eriksen som sædvanlig inde for Tottenham.

 

Jakob Haugaard er smidt på bænken mod Tottenham (Foto: PA)
Jakob Haugaard er smidt på bænken mod Tottenham (Foto: PA)

Sådan gik det i Haugaards Premier League-debut:

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere