Efter 16 målløse kampe: Balotelli-mirakel redder Liverpool

Endelig lykkes det for udskældte Mario Balotelli at score i Premier League

Mario Balotelli blev matchvinder efter 82 minutter. (Foto: Jon Super/AP)
Mario Balotelli blev matchvinder efter 82 minutter. (Foto: Jon Super/AP)

Over 50 milliarder danske kroner skal britiske Sky og BT Sport betale for rettighederne til Premier League i 2016-19. Billigt kan den rekordstore aftale vel ikke kaldes, men på aftenen hvor den blev præsenteret, gav både Liverpool og Tottenham masser af gode grunde til, hvorfor nogen vil betale så mange penge for den bedste engelske liga.

Mødet mellem to af Premier Leagues mest formstærke mandskaber blev en hæsblæsende affære, som lå til at have en kontroversiel scoring som sidste og afgørende, inden udskældte Mario Balotelli afgjorde sagerne til fordel for hjemmeholdet.

Målet til 3-2 efter 82 minutter var italienerens første i en liga-kamp, siden han scorede for AC Milan 19. april i 2014 - 16 ligakampe i træk for AC Milan og Liverpool var det ikke lykkes ham at komme på tavlen.

Juble gjorde den arrogante italiener naturligvis ikke ...

Se også: Rekord tv-aftale for Premier League: Koster over en million i minuttet

Mod slutningen kunne Tottenham godt have brugt lidt af den magi, Christian Eriksen har vist så mange gange i denne sæson, når der var allermest brug for det.

Men danske playmaker blev skiftet ud efter 80 minutter efter en for ham kamp på det jævne, som indeholdt en fod med i begge Tottenham-scoringer og en tynd advarsel for lidt skub til Jordan Ibe.

Christian Eriksen i infight med Jordon Ibe. (Foto: Jon Super/AP)
Christian Eriksen i infight med Jordon Ibe. (Foto: Jon Super/AP)
 

Hjemmeholdet måtte undvære både Raheem Sterling, hvis skade fra mødet mod West Ham i FA Cup'en ikke blev bedre af at spille i weekenden, samt Lucas Leiva.

Til gengæld var Daniel Sturridge tilbage i startopstillingen hos Liverpool for første gang siden udgangen af august.

Som arvtager for Luis Suarez har den 25-årige angriber været en af Premier Leagues mest savnede spillere, siden han gik i stykker først på sæsonen. Han satte da også sit store præg på kampen i de 73 minutter, han fik på banen, inden Mario Balotelli erstattede ham og snuppede hovedrollen.

Skarpheden manglede for Sturridge, der særligt i første halvleg havde flere gode store chancer. I særligt et tilfælde leverede Tottenham-keeper Hugo Lloris lidt af en pragtredning.

Det gjorde han til gengæld ikke, da Lazar Markovic efter et kvarter forsøgte sig fra distancen. Ganske vist ramte bolden tilsyneladende en knold på Anfields græstæppe, men franskmanden burde have blokeret det skud.

Hvor Daniel Sturridge manglede skarphed i sine afslutninger, kan man ikke sige det samme om Tottenhams brandvarme Harry Kane. Christian Eriksen og Erik Lamala spilllede et-to foran feltet, hvorefter argentineren prikkede den videre til Kane. Fra straffesparksfeltets kant misser Hurrikane Harry ikke øjeblikket, og Spurs-angriberen har nu scoret 11 mål i sine seneste 10 kampe i Premier League.

Se Hurrikane Harrys seneste scoring:

Daniel Sturridge fik dog sat væsentligt aftryk på Liverpools anden scoring, som faldt efter 53 minutter.

En lang dribletur fra Daniel Sturridge førte til et straffespark, som Steven Gerrard omsatte.

Se Steven Gerrards udligning:

Tottenham fik dog udlignet ved Mousa Dembele på et mål, som lugtede af offside.

Direkte på frispark testede Christian Eriksen Liverpool-keeperen Simon Mignolet. Riposten røg ud til Harry Kane, som stod i offside-position under frisparket. Tottenham-angriberen spillede Dembele fri, som kunne udligne til Liverpools store protester.

Med Mario Balotellis scoring fik det kontroversielle mål dog ingen betydning ...

Eriksen-frispark fører til kontroversiel scoring:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere