Efter CL-bommert: Conte med overraskende melding om Andreas Christensen

Antonio Conte mener, at Andreas Christensen har de evner, som det kræver at være anfører i Chelsea

Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen begik en kostbar brøler i tirsdagens 1-1-kamp mellem Chelsea og FC Barcelona i Champions League, men han har fortsat en stor stjerne hos manager Antonio Conte.

Det giver italieneren udtryk for fredag på et pressemøde forud for søndagens topkamp mod Manchester United.

- Andreas Christensen har haft en fantastisk sæson, og han har vist stor modenhed og spillet på et meget højt niveau.

- Jeg har stor tillid til ham. Han er en spiller for Chelseas fremtid, og jeg kan også godt se ham blive anfører for den her klub, siger Antonio Conte ifølge Sky Sports.

Den 21-årige dansker vendte i sommer tilbage til Chelsea efter to år på leje i Borussia Mönchengladbach.

Trods hård konkurrence med spillere som Antonio Rüdiger, David Luiz, Gary Cahill og César Azpilicueta om pladserne i centerforsvaret har danskeren fået masser af spilletid.

31 gange har han således været i aktion for Chelsea i denne sæson.

Fejlen mod Barcelona får ikke Antonio Conte til at tvivle på Andreas Christensen. Foto: All Over Press
Fejlen mod Barcelona får ikke Antonio Conte til at tvivle på Andreas Christensen. Foto: All Over Press
 

Se også: Se ACs kæmpe fejl mod Barcelona: 'Han var fantastisk!'

Se også: Dårligt nyt for dansk legende: Rekorden er i fare

Andy Carroll var eftersigende tæt på at skifte til Chelsea, men en skade er kommet i vejen for dette. Foto: /Frank Augstein/AP Sport og Spil Mølby: Chelseas angriberjagt ligner en joke

32 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere