Efter Liverpools milliard-salg: Her skal millionerne rulle

Leicester Citys offensive stjerne Riyad Mahrez skulle angiveligt være til lægetjek i Liverpool søndag, rapporterer beIN Sports

Lørdag skete det så. Transfersagaen om Liverpools brasilianske verdensstjerne Philippe Coutinho fik foreløbigt sat et sidste punktum.

Lørdag bekræftede de to storklubber Liverpool og FC Barcelona nemlig, at de er blevet enige om en svimlende sum på hele 142 millioner pund (cirka 1,2 milliarder kroner) for den fremragende latinamerikanske playmaker.

Og nu kan spekulationerne om, hvem der skal udfylde det gevaldige tomrum, som Philippe Coutinho har efterladt sig på Liverpools offensive midtbane, for alvor begynde. For hvem har Merseyside-klubben egentlig i kikkerten?

Nærmest samtlige engelske medier – på nær Sky Sports og Liverpool Echo – citerer beIN Sports for deres seneste transfertjek. Qatar-mediet mener nemlig at vide, at Liverpool har ageret ekstraordinært hurtigt på transfermarkedet her i januar.

Ifølge beIN Sports skulle Leicester Citys højtprofilerede stjerne Riyad Mahrez angiveligt være til lægetjek hos Liverpool søndag forud for et skifte.

Og prisen for den målfarlige 26-årige algierske kantspiller skulle efter sigende være 48 mio. pund (lidt over 400 mio. kroner). Det forventes, at Riyad Mahrez vil underskrive en fireårig kontrakt frem til 2022. Hvis rygtebørsen taler sandt, vil det dog være stik modsat Leicester-manager Claude Puels påstand om, at deres helt store profil vil blive hos The Foxes sæsonen ud.

Riyad Mahrez kom til Leicester City fra den franske klub Le Havre tilbage i 2014. Han spillede en afgørende rolle i klubbens sensationelle Premier League-mesterskab i 2016. Og den hurtige kantspiller må siges at have været en succes i det engelske. I denne sæson har Riyad Mahrez scoret syv gange og lavet otte assister i 22 kampe i den bedste engelske række.

Ifølge beIN Sports skulle Leicester Citys højtprofilerede stjerne Riyad Mahrez angiveligt være til lægetjek hos Liverpool søndag forud for et skifte. Foto: Nick Potts/AP
Ifølge beIN Sports skulle Leicester Citys højtprofilerede stjerne Riyad Mahrez angiveligt være til lægetjek hos Liverpool søndag forud for et skifte. Foto: Nick Potts/AP
 

Lokalavisen Liverpool Echo er ligeledes enig i, at Liverpool smeder, mens transferjernet er brandvarmt … Men den engelske avis mener dog imidlertid, at det er en helt anden talentfuld stjerne, der topper ønskelisten hos The Reds. Nemlig Monacos 22-årige offensive kort Thomas Lemar.

Antoine Griezmann træder ind blandt alle tiders dyreste fodboldspillere med skiftet til FC Barcelona

Selvom han koster tæt på 900 millioner kroner, må franske Antoine Griezmann leve med kun at være FC Barcelonas tredjedyreste spiller nogensinde.

1. Neymar, 1,685 milliarder kroner, fra Barcelona til Paris Saint-Germain i 2017.

2. Kylian Mbappé, 1,35 milliarder kroner, fra AS Monaco til Paris Saint-Germain i 2018 (var på leje det første år i PSG).

3. Philippe Coutinho, 1,2 milliarder kroner, fra Liverpool til Barcelona i 2018.

4. João Félix, 940 millioner kroner, fra SL Benfica til Atletico Madrid i 2019.

5. Ousmane Dembélé, 933 millioner kroner, fra Dortmund til Barcelona i 2017.

6. Antoine Griezmann, 896 millioner kroner, fra Atlético til Barcelona i 2019.

7. Cristiano Ronaldo, 874 millioner kroner, fra Real Madrid til Juventus i 2018

8. Paul Pogba, 784 millioner kroner, fra Juventus til Manchester United i 2016.

9. Gareth Bale, 754 millioner kroner, fra Tottenham til Real Madrid i 2013.

10. Eden Hazard, 747 millioner kroner, fra Chelsea til Real Madrid i 2019.

11. Cristiano Ronaldo, 702 millioner kroner, fra Manchester United til Real Madrid i 2009.

Priserne er baseret på købsprisen i euro på handelstidspunktet og tager ikke højde for inflation.

Kilde: AFP + transfermarkt.com.

Avisen skriver, at Liverpools tyske sprællemand/manager Jürgen Klopp er fast besluttet på at sørge for, at klubbens målsætninger for sæsonen ikke bliver spoleret af Philippe Coutinho-milliardhandlen. Der er så at sige også en del knaster at handle ind for – selv om klubben allerede har sikret sig forsvarsspilleren Virgil van Dijk i et rekorddyrt skifte.

Liverpool har nemlig gang i en bemærkelsesværdig stime med deres 17 kampe i træk uden nederlag – det længste ’run’ i mere end 20 år. De er en klar Top 4-kandidat i Premier League og er blandt de resterende 16 klubber i det prestigefyldte selskab i Champions League.

Jürgen Klopp var allerede tæt på at ’signe’ den franske landsholdsspiller på transfermarkedets allersidste dag i sommer, men de to klubber, Liverpool og Monaco, kunne i sidste ende ikke blive enige om handlen.

Thomas Lemar har scoret to mål og lavet fire assister for Monaco i 13 kampe i den franske Ligue 1. Foto: TV3 Sport
Thomas Lemar har scoret to mål og lavet fire assister for Monaco i 13 kampe i den franske Ligue 1. Foto: TV3 Sport
 

Det er dog tvivlsomt, om Monacos cheftræner Leonardo Jardim er indforstået med at slippe sin stjerne i januars transfervindue – selv hvis et gigantisk bud skulle komme.

Tidligere har Liverpool også vist interesse for Bayer Leverkusens Julian Brandt, Paris Saint-Germains kantspiller Julian Draxler og Schalkes Leon Goretzka.

Skuffet Klopp afslører: Coutinho desperat efter Barca-skifte

Liverpool accepterer milliard-bud på Coutinho

Verdens dyreste blev matchvinder i drømmedebut

Kæmpe-transfer på plads: Liverpool sætter verdensrekord

Efter rekord-skifte: Legende ydmyger United-spiller med én sætning