Efter møde med Van Gaal: Lindegaard på vej væk

Anders Lindegaard har fået frie hænder til at finde en ny klub af Manchester United

Anders Lindegaard ser ud til at have spillet sin allersidste kamp i Manchester United (Foto: SCOTT HEPPELL)
Anders Lindegaard ser ud til at have spillet sin allersidste kamp i Manchester United (Foto: SCOTT HEPPELL)

Det har været et eventyr i mere end en forstand for en dansk målmand at tilbringe over fem år i en af verdens største klubber.

Men på den sportslige front har det dog haltet for Anders Lindegaard i Manchester United, der kun nåede få gode perioder på det stjernebesatte United-hold.

Det seneste halve år har han endda været helt nede som tredjemålmand, fordi klubben hentede tidligere Barcelona-målmand Victor Valdés.

Men nu peger alt i retning af, at Anders Lindegaard er fortid i Manchester United. Det er på endda på trods af snak om forlængelse tidligere på sommeren samt kamptræning på klubbens USA-turné.

Se også: Officielt i nat: United henter super-målmand

Ifølge Ekstra Bladets engelske pressekilder havde Anders Lindegaard og United-manager Louis van Gaal et møde på turen til USA, hvor fremtiden var eneste dagsorden.

Lindegaard har i et par måneder stået fast på, at enten skulle United forlænge med ham, ellers ville han videre, og parterne blev enige om, at deres veje skulle skilles.

Engelske Guardian mener at vide, at selv hvis Real Madrid får held til at hente førstemålmand David de Gea, så hentes der en erstatning for ham.

Manchester United har allerede sikret sig den argentinske målmand Sergio Romero i Sampdoria, og det betyder, at der lige nu er hele fem keepere i førsteholdstruppen.

Premier League - 18. jul. 2015 - kl. 10:16 Lindegaard med i United-sejr

Det skal barberes ned, og derfor vil United gerne af med Victor Valdés og Lindegaard. Man er allerede tæt på at leje unge Sam Johnstone ud til Preston.

I den optimale verden har Manchester United David de Gea som førstevalg, Romero som reserve og en ung målmand som tredjevalg. Men sælger man de Gea, kigger man på en ny målmand, som eventuelt kunne være Ajax-keeper Jasper Cillesen.

Ifølge engelske Independent har Louis van Gaal givet grønt lys til at slippe de Gea, så længe han kan få Cillesen ind. Den karismatiske hollandske manager mener, at den konstante snak om de Gea-transfer påvirker truppen, og så vil han hellere have den spanske landsholdsmålmand ud.

Se også: United-keeper sat til salg: Her er hans svar til van Gaal

Manchester Uniteds ledelse er dog bange for at komme til at virke svage over for en konkurrent på den store europæiske scene, hvis Real Madrid atter får deres vilje i en stor transfer, som det også skete med Gareth Bale.

Imens spillet om de Gea kører for fuldt drøn, så kan Anders Lindegaard overveje de muligheder, der er for, at han igen kommer til at spille på højeste niveau hver weekend.

Alt tyder på, at 31-årige Lindegaard får lov til at smutte på en fri transfer. Men man kan godt glemme alt om at se ham retur i Norden, hvor han tidligere har spillet.

Lindegaard har stadig mod på at spille i en større europæisk liga, og det kunne enten blive Spanien eller Frankrig.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Lindegaard eller hans agent Michael Stensgaard.

TV: United i djævelsk reklame for de nye trøjer:
Premier League - 1. aug. 2015 - kl. 14:20 TV: United i djævelsk reklame for nye dragter

41 kommentarer
Vis kommentarer