Efter rødt kort: Misser gylden chance

Southampton formåede trods undertal at stå imod et vagt pres fra Tottenham og fik point ud af anstrengelserne

Tottenham var i overtal i mere end en halvleg, men formåede alligevel ikke at hive sejren i land mod Southampton tirsdag eftermiddag.

London-klubben måtte således nøjes med 1-1 i det sydlige England.

Tottenham havde alle muligheder for at skrue tempoet op efter pausen, men det lykkedes ikke i tilstrækkelig grad.

Det betød, at Southampton havde forholdsvis let ved at afvise gæsterne og fik på den måde et velfortjent point ud af det hårde arbejde.

Tottenham er ubesejret i syv kampe i træk, men dumper en plads ned i tabellen, fordi West Ham samtidig slog Watford med 4-1. Antonio Contes tropper er nu på sjettepladsen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Harry Kane scorede Tottenhams mål til 1-1 mod Southampton. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Harry Kane scorede Tottenhams mål til 1-1 mod Southampton. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
 

Opgørets indledning var ganske sprudlende. Tempoet var højt, og efter 25 minutter gik der hul på bylden.

Efter et langt indkast havnede bolden hos James Ward-Prowse. Med stort teknisk overskud halvflugtede han kuglen ind i modsatte side af målet.

Det så dermed godt ud for Southampton, men hjemmeholdet ødelagde det for sig selv. Efter 39 minutter begik Mohammed Salisu et klodset straffespark på Son Heung-min, og det scorede Harry Kane stensikkert på.

Salisu fik i samme ombæring sit andet gule kort og blev smidt ud.

Efter pausen stillede Southampton sig langt tilbage på banen og gjorde alt for at trække tiden.

Harry Kane viste fin teknik, da han efter 53 minutter fikst tog en høj dybdeaflevering ned og sparkede kuglen resolut i netmaskerne. Han var dog lige nøjagtig offside, og målet blev annulleret efter VAR-tjek.

Danskere i aktion
Knap et kvarter senere fik Tottenham annulleret endnu et mål. Southampton-keeper Fraser Forster tabte bolden i en duel, inden bolden gik i mål, men målmanden fik frispark, og målet talte ikke.

Først i kampens allersidste minutter blev Tottenhams pres rigtig tungt, men da var det for sent, og Southampton lykkedes med at holde gæsterne stangen.

I London vandt Crystal Palace og Joachim Andersen med 3-0 over Norwich og Jacob Lungi Sørensen. Undervejs i opgøret misbrugte den tidligere Esbjerg-spiller en stor chance, hvorefter Palace løb op og scorede.

Omtrent ti minutter før tid udgik Joachim Andersen med en skade.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.