Eftertragtet engelsk VM-stjerne forgyldes i ny kontrakt

Den engelske forsvarsspiller Harry Maguire har forlænget sin kontrakt med Leicester City, så den nu løber til 2023

Det engelske landshold jubler, da sejren over Colombia er en kendsgerning i VM-1/8-finalen i Rusland. Siden nåede englænderne semifinalen. Foto: All Over Press
Det engelske landshold jubler, da sejren over Colombia er en kendsgerning i VM-1/8-finalen i Rusland. Siden nåede englænderne semifinalen. Foto: All Over Press

Efter en sommer fyldt med rygter om et potentielt skifte til Manchester United har Harry Maguire nu fået styr på sin nærmeste fodboldfremtid.

Den engelske landsholdsspiller har skrevet under på en kontraktforlængelse med Leicester, der holder ham hos de tidligere engelske mestre frem til 2023.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

25-årige Maguire kom til Leicester fra Hull sidste sommer og blev allerede i sin første sæson i klubben kåret til årets spiller af både fans og medspillere.

- Lige siden, jeg kom til klubben, har jeg altid slået fast, hvor godt jeg er blevet behandlet.

- De (Leicester) gav mig en chance for at spille i Premier League og byggede en fantastisk platform for mig, der gjorde, at jeg kunne spille godt ved VM, så jeg vil gerne takke dem.

- Jeg skylder klubben meget, og jeg glæder mig til fremtiden, siger Harry Maguire på klubbens hjemmeside.

Han er i Leicester holdkammerat med Kasper Schmeichel, der i slutningen af august ligeledes forlængede sin kontrakt med holdet frem til 2023.

Midterforsvareren var en fast del af det engelske landshold, der ved sommerens VM nåede semifinalen.

Se også: To spillere stopper på Englands landshold

Se også: Sådan blev United snydt: Brugt i speget spil om penge

Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 9. aug. 2018 - kl. 12:30 Mourinho med nedslående United-melding

Modric får sig en snak med dommeren i onsdagens semifinale. Foto: AP VM 2018 - 12. jul. 2018 - kl. 11:54 Topdommer overrasker med benhård kritik af Modric: Han er arrogant

0 kommentarer
Vis kommentarer