Eks-stjernens store indrømmelse: United-legende slog mig ned!

Den tidligere stjerneforsvarer i Manchester United, Gabriel Heinze, fortæller, hvordan han svarede legenden Roy Keane igen og efterfølgende blev slået brutalt ned

Gabriel Heinze var kendt som en hård køter i Manchester United. Men en endnu hårdere hund, Roy Keane, satte Heinze på plads med håndmadder. Foto: AP/Sang Tan.
Gabriel Heinze var kendt som en hård køter i Manchester United. Men en endnu hårdere hund, Roy Keane, satte Heinze på plads med håndmadder. Foto: AP/Sang Tan.

Manchester Uniteds legendariske midtbaneflækker og tidligere anfører Roy Keane var kendt som en hård hund, der får selv en pitbullterrier til at ligne en skræmt og pelset puddel.

Keane kunne både på og uden for banen tale et tydeligt sprog med støvleknopperne og knoerne. Det sidste fik særligt den tidligere forsvarsbølle, argentinske Gabriel Heinze, at føle, da han spillede sammen med Keane i årene 2004-2007.

Så alvorligt, at irske Keane engang knockoutede Heinze brutalt i omklædningsrummet efter et nederlag. Det fortæller Heinze selv til argentinsk tv ifølge Daily Mail.

'Fuck af med dig!'
Heinze fik Keanes knoer at føle efter et Premier League-nederlag i 2007.

Gabriel Heinze tacklede igennem som aktiv. Men han blev den lille over for holdkammeraten Roy Keane, der slog ham ned i omklædningsrummet efter et nederlag. Foto: AP/Phil Noble.
Gabriel Heinze tacklede igennem som aktiv. Men han blev den lille over for holdkammeraten Roy Keane, der slog ham ned i omklædningsrummet efter et nederlag. Foto: AP/Phil Noble.
 

United havde netop tabt, da Heinze var på vej i omklædningsrummet som den første, fordi han hverken ønskede at tale med medier eller andre personer, når de lige havde tabt, fortæller han.

- Jeg forstod ikke engelsk, kun de slemme ord. Jeg hørte mit navn blev råbt sammen med ordene 'fuck af!' af Roy Keane, den bedste spiller, siger Heinze og præciserer, hvad der så skete:

- Jeg vidste, det var slemt, så jeg konfronterede ham, dette idol fra Manchester, denne fantastiske fyr, som alle elskede, og svarede: 'Fuck selv af!'. Jeg husker ikke, hvad der skete derefter..., siger Heinze og bekræfter, at han blev slået i gulvet af Keane.

'En ulækker satan'
Senere, faktisk i 2011, da Roy Keane udgav sin første biografi under titlen Keane - The Autobiography, kom det frem, at Keane ikke just havde de højeste tanker om Heinze.

Angiveligt skyldtes det, at argentineren anmodede United om et skifte til rivalen Liverpool i 2007, fordi han ikke mente, han fik nok spilletid for 'De Røde Djævle'. En handel var mere end tæt på, men i sidste ende afviste United et bud på i omegnen af syv millioner pund, svarende til 60 millioner kroner.

Gabriel Heinze spillede tre sæsoner i Manchester United fra 2004-2007, hvorefter han skiftede til Real Madrid. Foto: AP/Jon Super.
Gabriel Heinze spillede tre sæsoner i Manchester United fra 2004-2007, hvorefter han skiftede til Real Madrid. Foto: AP/Jon Super.
 

Tanken om sådan et skifte gjorde ikke Keane glad. Slet ikke. Han omtaler i bogen blandt andet Heinze som 'en fin fyr', men samtidig som 'en ulækker satan'. Hvordan det lige hænger sammen skal være usagt.

Klappede til Schmeichel
Heinze er langt fra den eneste, der har fået Keanes propre næve at føle.

Tidligere er det kommet frem, at Peter Schmeichel for år tilbage forsøgte at spille op til Keane i omklædningsrummet efter en kamp, men endte nede på klinkerne i kølvandet på en ordkrig.

På banen er Keane tilmed berygtet for en af historiens største svinestreger.

I 2001 gik Keane langt over den velkendte streg, da han fem minutter før slutfløjt i Manchester-derbyet brækkede norske Alf-Inge Hålands knæ. Overfaldet kostede et rødt kort til Keane og fem spilledages karantæne.

Til gengæld kostede det Håland karrieren. For siden den tackling kom han aldrig til at spille en hel kamp igen.

Keane indrømmede senere, at tacklingen var helt bevidst. Den var en hævnakt for en tidligere tackling begået af Håland imod Keane. 

Arek Onyszko erkender, at mange af sine handlinger i fortiden har været direkte ondskabsfulde. I dag fortryder den tidligere Superliga-profil sin hårde og kompromisløse facon. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Arek Onyszko: Jeg har været et ondt menneske

Se også: Døren på klem: United holder øje med Zlatan

Se også: Til kamp for løsrivelse: Guardiola mødte op i Barcelona

Se også: Ny kæmpe-handel: Manchester United bruger kvart milliard på svensker

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere