EM i fare for skadet Liverpool-stjerne

Liverpool-anfører Jordan Henderson kan se frem til en halvanden til to måneders pause på grund af en knæskade

Der venter Liverpool-anfører Jordan Henderson et kapløb med tiden for at blive klar til sommerens EM med det engelske landshold.

Den 25-årige midtbanespiller udgik torsdag i Europa League-kvartfinalen mod Borussia Dortmund med en knæskade, og fredag har Henderson fået dommen.

Den lyder på seks til otte ugers pause, hvilket betyder, at Premier League- og Europa League-sæsonen er slut for Hendersons vedkommende.

Englands landstræner Roy Hodgson udtager sin EM-trup om godt en måned den 12. maj på et tidspunkt, hvor Henderson sandsynligvis er midt i sin skadespause.

Om ni uger - helt nøjagtigt den 11. juni - indleder englænderne EM-turneringen i Frankrig, når holdet står over for Rusland i den første gruppekamp.

Liverpools udekamp mod Borussia Dortmund endte 1-1. De to hold mødes igen i England om to uger.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere