En måned efter drømmedebut: Nu er han fortid i Man U

Josh Harrop scorede i sin debut for Manchester United i maj. I dag er det offentliggjort, at han forlader klubben og går en række ned

Det har været en begivenhedsrig måned for Harrop. Foto: AP
Det har været en begivenhedsrig måned for Harrop. Foto: AP

21-årige Josh Harrop fik givetvis opfyldt sin helt store drengedrøm, da han 21. maj i år debuterede på Manchester Uniteds førstehold.

I den sidste spillerunde i Premier League fik midtbanespilleren en startplads for United i opgøret mod Crystal Palace, og den chance udnyttede Harrop til fulde. Harrop var manden bag et forrygende føringsmål, og han var dermed med til at sikre United sejren på 2-0.

Se Harrops fantastiske solomål i klippet over artiklen

Harrop var en del af et yderst ungt United-hold, der stillede til start, fordi flere af klubbens største stjerner skulle spares til klubbens Europa League-finale mod Ajax tre dage senere. Han stjal overskrifterne efter kampen, og kunne gå på vandet i tiden efter kampen, men nu er det forlængst blevet dagligdag igen.

Forrygende dag hjemme på Old Trafford for unge Harrop. Foto: AP
Forrygende dag hjemme på Old Trafford for unge Harrop. Foto: AP
 

Bare en måned efter drømmedebuten forlader Harrop nemlig Man Utd og skifter til Championship-klubben Preston North End, hvor han har skrevet en fire-årig kontrakt. Det meddeler begge klubber på deres hjemmeside.

– Det er en ny start for min karriere. Nu glæder jeg mig til at spille kampe og hjælpe mit nye hold, siger Harrop til Prestons hjemmeside.

Harrop blev ellers topscorer for Uniteds reservehold i sidste sæson med ti mål i 25 kampe, og United var interesserede i at forlænge aftalen, men Harrop ville have nye udfordringer og takkede derfor nej.

Dermed blev Harrops drømmedebut i United det eneste aftryk, han fik sat hos de forsvarende Europa League-mestre. Nu skal karrieren på ret køl, og han skal bevise, om talentet kan bære førsteholdsfodbold på næstbedste niveau.

Se også: Eriksen førte an i Tottenham-massakre

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere