Annonce:
Annonce:

Engelsk legende dør alt for tidligt

Legendarisk målmager henrykkede millioner med sit spil og sine mål i engelsk fodbold. Nu er han død i alt for ung en alder

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Engelsk fodbold er i weekenden blevet en legendarisk klassespiller fattigere.

Som bare 59-årig er Cyrille Regis død efter en blodprop i hjertet.

Har du fulgt det engelske landshold ved slutrunder og i øvrigt kan din Premier League til fingerspidserne, er der fortsat en vis sandsynlighed for, at du aldrig har hørt om ham.

Og fred være med det.

Men Regis er en legende i engelsk fodbold, og der er ingen tvivl om, at diverse klubber i Premier League vil ære hans minde.

Han blev født i Fransk Guyana og nåede 19 år som professionel fodboldspiller, hvor han opnåede ikke færre end 614 ligakampe og 158 mål.

Gennembruddet kom i West Bromwich Albion, som han spillede for 1977-1984. Det var her han medvirkede og scorede i den legendariske 5-3-kamp mod Manchester United, som mange voksne mænd i Danmark må have set i Tipslørdag 30. december 1978.

Regis i nærkamp med John Sivebæk i en kamp fra 31. januar 1987 mellem Coventry og Manchester United. Foto: AP
Regis i nærkamp med John Sivebæk i en kamp fra 31. januar 1987 mellem Coventry og Manchester United. Foto: AP
 

Annonce:

Af mange iagttagere betragtet som en af de bedste fodboldkampe, der nogensinde er spillet.

Kampen og West Bromwich blev berømmet dels for spillet og målene - men også det faktum, at Regis sammen med Brendon Batson og Laurie Cunningham tilsammen udgjorde den første sorte trio i en engelsk startopstilling. Nogensinde.

Mandag står klubber, medier og fodboldpersonligheder i kø på Twitter for at begræde Regis' alt for tidlige død.

Han havde som udgangspunkt mulighed for at stille op for både Frankrig og England, da han og familien flyttede til London, da Cyrille var blot et enkelt år.

Det blev England, han valgte, og det betød debut på det engelske U21-landshold i 1978 - i Hvidovre mod Danmark såmænd...

Annonce:

Fire år senere kom debuten på det engelske A-landshold, men han var ikke i betragtning til det engelske VM-hold i Spanien senere samme år. Han blev den tredje sorte spiller til at optræde for England efter Viv Anderson og føromtalte Cunningham.

I '84 skiftede han til Coventry og opnåede næsten samme status som i The Baggies i Birmingham, hvor han havde spillet 241 kampe og scoret 81 mål.

Regis i aktion i en af sine fem landskampe for England i 1982 mod Vesttyskland. Foto: All Over Press
Regis i aktion i en af sine fem landskampe for England i 1982 mod Vesttyskland. Foto: All Over Press

I Coventry nåede han 238 kampe og 47 mål i løbet af syv år.

Siden blev det også til ophold i Aston Villa og Wolverhampton, inden han stoppede karrieren i midten af 1990'erne.

I 2004 blev han kåret som West Bromwich' All Time Cult Hero i en BBC-afstemning, hvor han rendte med hele 65 procent af stemmerne, ligesom han i 2008 blev MBE - Member of the Order of the British Empire.

Cyrille Regis bekendte sig til kristendommen efter en færdselsulykke i 1989, der kostede vennen Laurie Cunningham livet. De to havde været involveret i en lignende episode to år tidligere.

Efter karrieren forsøgte han sig som træner og fodboldagent.

Han var storebror til fodboldspilleren Dave Regis og onkel til en anden fodboldspiller, Jason Roberts, samt fætter til den olympiske medaljevinder John Regis.

Bendtner misser mange kampe: 'Vi skal have ny angriber'

Højbjerg snydt af grotesk mål: 'Svineri! Frygteligt!'

Scorede legendarisk guldmål: 'Baronen' er død

Chok på hjemmefronten: Multihandicappet barnebarn ændrede alt for Hareide

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: