Enige i nat: Køber Dybala for 523 millioner

Tottenham er blevet enige med Juventus om købet af en verdens helt store spillere, argentinske Paulo Dybala - mon det også betyder Christian Eriksen-skifte?

Tottenham er enige med Juventus om Paulo Dybala. Foto: ALBERTO LINGRIA/Ritzau Scanpix
Tottenham er enige med Juventus om Paulo Dybala. Foto: ALBERTO LINGRIA/Ritzau Scanpix

Se også: Afslører skifte: - Han er ikke tilfreds

Torsdag klokken 18.00 lukker det engelske transfervindue, og Tottenham ser ud til at forstærke offensiven markant.

I hvert fald melder Sky Sport Italia, at London-klubben i nat blev enige om en kæmpe-transfer.

- Tottenham er blevet enige med Juventus om et skifte for Paulo Dybala til 523 millioner kroner.

- Personlige vilkår skal nu forhandles mellem Tottenham og Dybala, lyder det.

Allerede forrige uge meldte Skysport, at Tottenham havde spurgt på den 25-årige offensivspiller fra Argentina. Dengang var der dog et forbehold.

- Tottenhams potentielle køb af Juventus-stjernen Paulo Dybala afhænger af fremtiden for Christian Eriksen og Danny Rose, lød det i slutningen af juli.

Siden er rygterne om et Christian Eriksen-skifte blusset alvorligt op, og tirsdag faldt oddset på et skifte til Manchester United markant, som du kan læse LIGE HER.

Nogenlunde sådan vil Paulo Dybala se ud i en Tottenham-trøje:

Om købet af Dybala skyldes, at Eriksen er i færd med at blive solgt, det vides ikke definitivt, men umiddelbart skal der også penge ind for at handle så dyrt, og Dybala kan udover angriber også godt spille en offensiv midtbane.

Omvendt ses den argentinske midtbanespiller Giovani Lo Celso fra spanske Betis stadig mere som den oplagte direkte afløser for Eriksen, mens der også er rygter om, at Tottenham er favoritter til at hente Philippe Coutinho i Barcelona på en et-årig låneaftale.

Her jubler Chiellini og Higuain efter Dybala-mål mod Eriksen og Tottenham i marts 2018. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
Her jubler Chiellini og Higuain efter Dybala-mål mod Eriksen og Tottenham i marts 2018. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix

Se også: Se Cristiano-fotoet: Stjernens diller stjæler billedet

Bliver Dybala og Tottenham enige om de personlige vilkår, så bliver det argentinerens tredje klub i Europa.

I 2012 kom han til italienske Palermo, og i 2015 købte Juventus ham så fri, men i den italienske storklub har han haft svært ved at finde en plads efter sidste sommers køb af Cristiano Ronaldo.

Også Manchester United har været ude efter Dybala, men nu ser det altså ud til at være Tottenham, der løber med stjernen.

Tilbage i maj fortalte spillerens agent og bror, at Dybala skulle væk.

- Der er en god chance for, at han forlader Juventus. Absolut. Han behøver et skifte, sagde spillerens bror og agent Gustavo Dybala ifølge Football Italia.

- Jeg kan ikke fortælle, hvor han skal hen, men der er en stærk mulighed for, at Paulo vil skifte. Selvfølgelig er han ikke glad her. Paulo er ikke den eneste, for mange spillere er ikke komfortable i Juventus. Han vil ikke være den eneste, der forlader klubben denne sommer, lød det fra Dybalas bror.

Ifølge Sky Sport Italia nyeste oplysninger vil spillerens fotorettigheder blive den sidste knast i forhandlingerne, men hos The Guardian peger de nu også på lønnen som en udfordring. Dybala tjener 2,4 millioner kroner om ugen i Juventus, og han vil ifølge avisen ikke acceptere mindre i Tottenham, ligesom klubben også skal afgive et stort beløb til agenten.

Der har i lang tid været usikkerhed om, hvor Christian Eriksen skal spille efter sommerferien. Foto: Michael Dalder / Ritzau Scanpix. Sport og Spil Det store Eriksen-mysterie: Derfor er han ikke skiftet

Se også: Nu kommer fodboldstjernernes Netflix

Se også: 11-årig i paradis: Alle fodboldfans' drøm

57 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere