Eriksen afviser grotesk sex-rygte: 'Bullshit!'

Christian Eriksen har meget overraskende valgt at kommentere et Twitter-rygte om utroskab

Er Eriksen ærgerlig over, at han ikke forlod Tottenham denne sommer? Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, analyserer danskerens situation.

Det er hårde tider for Christian Eriksen.

Først måtte han se sit forventede sommerskifte til Real Madrid eller en af de andre sydeuropæiske storklubber gå i vasken, så han i modstrid med sine ønsker måtte tage en sidste sæson i Tottenham.

Her har han været en af de største skuffelser i en horribel sæsonstart, der i den seneste uge er kulmineret med først exitten mod Colchester fra den fjerdebedste engelske række, League Two, i Carabao Cup'en, inden han tirsdag aften blev skiftet ind i det ydmygende 2-7-nederlag til Bayern München i CL-braget på Tottenham Hotspur Stadium.

Som om det ikke er nok, er danskeren også blevet hovedperson i et grotesk og ubehageligt rygte, der den seneste uge har floreret på sociale medier og endda har fundet frem til medier i blandt andet Kroatien.

Christian Eriksen sammen med sin kæreste, Sabrina Kvist Jensen. Foto. Lars Poulsen
Christian Eriksen sammen med sin kæreste, Sabrina Kvist Jensen. Foto. Lars Poulsen
 

Ifølge rygtet, der først dukkede op på Twitter, skyldes den dårlige stemning i Tottenham, at belgiske Jan Vertonghen skal have haft en affære med Christian Eriksens kæreste, Sabrina Kvist Jensen, der ellers fødte parrets første barn, sønnen Alfred, sidste sommer.

LÆS OM ÅRSAGERNE TIL TOTTENHAMS NEDTUR HER: Smilene er helt væk hos Tottenham i øjeblikket. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Totalt ydmyget - derfor sejler Tottenham

Et rygte, der efterhånden har vokset sig så stort, at Christian Eriksen onsdag meget overraskende har valgt at kommentere det på sin Twitter-profil med det ene ord: 'Bullshit'.

Eriksens handling er bemærkelsesværdig, fordi han dermed gør det muligt for alverdens medier at omtale rygtet, som ellers har været tiet ihjel med ganske få undtagelser.

Den angivelige utroskab skulle være årsag til, at Vertonghen tidligere på sæsonen optrådte med et blåt øje.

Det er dette blå øje, som Jan Vertonghen fremviste tilbage i august, der har sat gang i rygtet. Foto: Getty Images
Det er dette blå øje, som Jan Vertonghen fremviste tilbage i august, der har sat gang i rygtet. Foto: Getty Images
 

Ifølge det helt igennem udokumenterede rygte fik han sæbeøjet af Harry Kane, der skulle være blevet rasende over affæren, som derefter skulle have splittet truppen og fået en lang række profiler til at ønske sig væk.

Jan Vertonghen delte onsdag dette billede i sin Instagram-story.
Jan Vertonghen delte onsdag dette billede i sin Instagram-story.

Jan Vertonghen, der spillede sammen med Christian Eriksen allerede tilbage i Ajax-tiden, har også forholdt sig til rygtet i sin Instagram-story, hvor han har delt et billede af sig selv oo Eriksen sammen med et blinkende hjerte, der nok skal signalere, at der er tale om rent opspind. Belgieren har også delt budskabet på Twitter.

Det er i øvrigt ikke første gang, at en Tottenham-profil bliver genstand for vilde spekulationer på de sociale medier.

For et par sæsoner siden var der således mange, der hoppede på historien om, at Erik Lamelas langvarige hofteproblemer og efterfølgende operationer i virkeligheden handlede om, at Tottenham ville dække over argentinerens angivelige stofmisbrug.

Mauricio Pochettino er en presset mand efter 2-7-nederlaget til Bayern. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 2. okt. 2019 - kl. 07:50 Historisk ydmygelse: Sagde intet til spillerne

Robert Lewandowski og Serge Gnabry var hovedmændene bag Bayerns nedslagtning af Tottenham. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Champions League - 1. okt. 2019 - kl. 23:09 Absurd CL-ydmygelse: Ni mål i gigant-brag

Se også: Afgørende rolle: Eriksen i fokus

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere