SE MÅLENE I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN
Med en alt for lille sejr på 3-1 over Chelsea gled Tottenham forbi London-rivalerne og op på tredjepladsen i Premier League.
Tilbagevendte Christian Eriksen ejede nærmest Wembley fra start, og allerede i det sjette minut gav det mål, da han hårdt skruede et frispark ind fra højre, som Dele Alli mødte med hårtoppen og snittede i mål bag Kepa Arrizabalaga.
Christian Eriksen has now provided 52 assists in the Premier League, moving ahead of Mesut Özil (51) in the all-time list.
— Squawka Football (@Squawka) 24. november 2018
North London rivals. pic.twitter.com/EfM3RF7Wck
To minutter senere burde Son Heung-Min have øget, da danskeren med en smuk førstegangspasning spillede ham fri i feltet. Sydkoreaneren bankede dog over og kort efter brændte han stort igen.
Til gengæld fik Harry Kane fuldt udbytte, da han efter et kvarter modtog bolden fra Eriksen og tog chancen langt udefra og fangede Chelseas spanske keeper på tunge fødder. Det var såmænd hans jubilæumsmål nummer 25 i London-derbies.
Inden da burde gæsterne dog have fået chancen for at udligne fra straffesparkspletten, da Juan Foyth gik i ryggen på Eden Hazard, men Martin Atkinsons fløjte var tavs, og VAR kommer først til Premier League næste år.
Christian Eriksen rundede første halvleg af med et smukt chip med venstrebenet ind til Son, som igen-igen brændte på hans præcise oplæg.
Ti minutter efter pausen var Son dog træfsikker efter et fantastisk sololøb fra banens midte og en imponerende skarp afslutning med venstrebenet. Scoringen var hans første siden marts, og den lukkede selvsagt den kamp, som Chelsea så desperat forsøgte at kæmpe sig tilbage i.
Christian Eriksen First Half
— Premier League Stat Man (@EPLStatman) 24. november 2018
? 6 Chances Created
2 Assists
(@StatsZone Image)#THFC #COYS pic.twitter.com/sDupnZm5PQ
Havde Eriksen ejet første halvleg, satte sydkoreaneren sig på den anden.
Til gengæld forsømte Kane og Alli at udbygge føringen på gigantiske chancer.
Gæsterne – der aldrig sendte Andreas Christensen i aktion – fik reduceret fem minutter før tid ved indskiftede Olivier Giroud men måtte altså forlade Wembley med første liga-nederlag i 19 kampe.
Se også: Eriksen får baghjul på lønnen: Men pund for pund topper han stjernerne
Se også: Real Madrid i stor fiasko: Får prygl af midterhold
Se også: Dansker anfører i Premier League: Så får han en på tuden
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.