Eriksen får baghjul på lønnen: Men pund for pund topper han stjernerne

Özil og Pogba tjener fire gange så meget som Christian Eriksen, men danskeren har en langt højere værdi, hvis man måler det hele ud på præstationer

Paul Pogba tjener fire gange så meget som Christian Eriksen, men på banen er han et skridt efter i flere kategorier. Foto: AP
Paul Pogba tjener fire gange så meget som Christian Eriksen, men på banen er han et skridt efter i flere kategorier. Foto: AP

Han er så langt fra i samme lønklasse som andre midtbanestjerner i de engelske topklubber. Men Christian Eriksen er i den grad ’value for money’, når det handler om at skabe afgørende, offensive aktioner for sin klub.

Den elegante dansker har – formentlig af forhandlingstaktiske grunde – ikke skrevet ny kontrakt med Tottenham og oppebærer derfor ’kun’ en ugeløn på 70.000 pund (små 600.000 kroner).

Manchester Uniteds Paul Pogba lander 260.000 pund. Til gengæld har Eriksen siden august 2017 været involveret i 22 mål (10 selv og 12 assists), mens franskmanden har nettet ni gange og lagt op til 13. En lidt bedre stykpris, så at sige.

Det er britiske Daily Mail, der har gennemgået midtbanespillernes kompetencer for de seks topklubber, og resultatet vidner om dansk overherredømme i forhold til løn. Avisen roser danskeren for at kunne udnytte de små rum, eksekvere killer-pasninger og evne at få kampe til at vende.

Eriksen har for eksempel skabt 108 målchancer i perioden. Det matches ganske vist af Manchester Citys Kevin de Bruyne, men belgieren hæver 280.000 pund, mens næste mand, Arsenals Mesut Özil med 104 hæver hele 300.000.

Et er, at ydmyge Christian Eriksen får mindre i løn. Han er også nøjsom, når det handler om behovet for at høste ekstern ros for sin kunnen.

- Han behøver ikke den slags anerkendelse, siger hans manager Mauricio Pochettino.

- Han har kun brug for at føle kærligheden fra os andre inde i klubben, og den får han. Christian er en spiller, som ikke behøver så meget feedback fra fans, medier og folk udenfor klubben.

I aften ventes han tilbage i startopstillingen i top- og lokal-opgøret mod Chelsea på Wembley.

Indtil da kan du studere denne statistik fra Daily Mail.

Topklubbernes midtbanespillere

Involvering i mål siden august 2017.

26 – David Silva

24 – Kevin De Bruyne

22 – Christian Eriksen, Paul Pogba

20 – Dele Alli, Aaron Ramsey

16 – Bernardo Silva, Mesut Ozil

Kreerede chancer

108 – Kevin De Bruyne, Christian Eriksen

104 – Mesut Ozil

95 – David Silva

90 – Cesc Fabregas

67 – Dele Alli

Mål

13 – David Silva

10 – Christian Eriksen, Dele Alli

9 – Paul Pogba, Bernardo Silva

8 – Kevin De Bruyne, Aaron Ramsey, Jesse Lingard

7 – Mesut Ozil, Philippe Coutinho

Assists

16 – Kevin De Bruyne

13 – David Silva, Paul Pogba

12 – Christian Eriksen, Aaron Ramsey

10 – Dele Alli, Henrikh Mkhitaryan

9 – Mesut Ozil

Se også: Ny storklub hylder Eriksen: - Han er meget vigtig

Se også: Nu taler Tottenham om Eriksens kontrakt

Se også: Legende rystet over Mourinho: En skændsel

Se også: Chelsea forgylder verdensmester med monster-løn

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere