Eriksen får koreansk kollega i offensiven

Tottenham har købt den sydkoreanske angriber Heung-Min Son i Bayer Leverkusen

Christian Eriksen bliver holdkammerat med Heung-Min Son i Tottenham. (Foto: AP)
Christian Eriksen bliver holdkammerat med Heung-Min Son i Tottenham. (Foto: AP)

I et forsøg på at styrke offensiven har Tottenham været på indløb i Bayer Leverkusen. Christian Eriksens klub har skrevet kontrakt med sydkoreaneren Heung-Min Son.

Det oplyser Tottenham fredag på klubbens hjemmeside.

Son har fået en femårig kontrakt, og han skal booste den offensiv, som i sidste sæson hvilede rigtig meget på Eriksen og den unge angrebskomet Harry Kane.

Den 23-årige sydkoreaner har været et stort aktiv for Leverkusen, siden klubben hentede ham i Hamburger SV i 2013.

Se også: Hviiin!!! Her er fodbold-stadion fyldt med kvinder

I 87 kampe for Leverkusen på to sæsoner er det blevet til 29 scoringer, mens han står noteret for 44 landskampe for Sydkorea med 11 mål til følge.

Heung-Min Son får trøje nummer syv i Tottenham.

Endnu mangler Sons opholds- og arbejdstilladelse at gå i orden, førend han kan tørne ud for London-klubben på White Hart Lane sammen med Christian Eriksen og co.

Heung-Min Son i aktion for Bayer Leverkusen. (Foto: AP)
Heung-Min Son i aktion for Bayer Leverkusen. (Foto: AP)
 

2 kommentarer
Vis kommentarer