Eriksen: 'Hvis du er klog nok, behøver du ikke at løbe'

Christian Eriksen svarer tilbage på den kritik, som har omkranset ham gennem sæsonen

Manglende mål og dominans på banen lyder kritikken på for den danske Premiere League-spiller. Nu ser det ud til at vinden vender for den 24-årige fodboldspiller. Foto: AP
Manglende mål og dominans på banen lyder kritikken på for den danske Premiere League-spiller. Nu ser det ud til at vinden vender for den 24-årige fodboldspiller. Foto: AP

Det har været en god slutning på et blandet 2016 for Christian Eriksen.

I de sidste syv kampe har han skabt 3 assists og fem mål for Tottenham, og den hårdt kritiserede spiller svarer i et interview med britiske The Telegraph tilbage på den kritik, som har fulgt ham gennem en del af året.

Han giver i interviewet blandt andet en forklaring på, hvorfor hans spillestil er, som den er.

- Jeg har altid været en spiller, som har rykket mig. Det er ikke fordi, jeg bryder mig om at løbe. Jeg vil gerne have bolden. Hvis du er klog nok, så behøver du ikke at løbe, siger Eriksen.

Han giver udtryk for at hans tid med bolden er med til at skabe en masse muligheder for holdet, hvilket er begyndt at skinne igennem i de seneste kampe.

- Jeg har aldrig været den, som afdribler 20 modspillere. Jeg vil altid være den mand, som sniger bolden igennem for at bygge op og skabe noget, siger Eriksen.

Han beundrer blandt andet Barcelonas Andres Iniesta, for hans måde at spille bolden rundt på.

Artiklen fortsætter under billedet:

17 assists og fem mål har Eriksen lavet i de sidste syv kampe. Foto: AP
17 assists og fem mål har Eriksen lavet i de sidste syv kampe. Foto: AP

Mere dominans
Det er Eriksens fjerde sæson i engelsk fodbold, og der har i løbet af 2016 været pres på den danske spiller. Flere medier har gjort ham til skurk, og Tottenhams manager Pochettino har været ud og sige, at der manglede mål fra playmakeren.

Pochettino har opsat fysiske og spillemæssige krav til den 24-årige dansker,og har efterlyst, at Eriksen var mere dominerende på banen. Gennem sæsonen har Eriksen optimeret sin form og har ifølge sig selv ikke været stærkere, end han er nu.

- Med den stil, vi spiller med i Tottenham, er der behov for, at alle presser, så det er svært bare at gå rundt. Tidligere tiders nummer 10 kunne slappe af og gøre, hvad de ville. Det er ikke muligt mere, siger Eriksen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Eriksen for Tottenham. Her i kamp mod Burnley d. 18 december 2016. Foto: AP
Eriksen for Tottenham. Her i kamp mod Burnley d. 18 december 2016. Foto: AP

Et godt samarbejde
På trods af Pochettinos krav til Eriksen virker det til, at matchet mellem Pochettino og Eriksen giver positive resultater. Eriksen udtrykker i interviewet stor respekt for sin manager.

- Hvis der er noget, man har brug for at sige, så kan man komme til ham. Og hvis der er noget galt, så siger han det til en. Man skal ville spille for sin manager og ikke kun for sig selv og holdet. Og man vil gerne være på hans hold, siger Eriksen.

Det kunne tyde på, at Eriksen er klar til at forlænge sin kontrakt med Premier League-holdet, som lige nu løber til 2020.

- Hvis du har den samme manager og stort set de samme spillere, vil det være nemmere for klubben at spille godt. Det giver lidt ro. Man tænker ikke om nogen, at 'han forlader os alligevel om en uge'. Så du ved, hvad du skal arbejde hen imod, og det giver en god følelse, siger Eriksen.

Læs også:
Se også: Afslører: 16-årige Eriksen pissede på stjernen
Se også: Desperat Premier League-bundprop tæt på Bayern-træner
Se også: Guardiola efter nederlag: Hård kamp om plads i top-fire
 

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere