Eriksen hyldes: Et af de bedste køb nogensinde

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen er af FourFourTwo blevet kåret til en af de bedste signings i Premier League-historien.

Christian Eriksen har leveret varen i Tottenham siden skiftet i 2013. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Eriksen har leveret varen i Tottenham siden skiftet i 2013. Foto: Ritzau Scanpix

Det store engelske magasin FourFourTwo har sat sig for at finde de 100 bedste 'bargains' i Premier League-historien. Med 'bargains' forståes spillere, som har været billige i forhold til det, de har givet et hold på banen.

Mandag blev både Winston Reid og Brede Hangeland offentliggjort, da de kom ind på henholdsvis plads nummer 95 og 85, fordi de ganske enkelt præsterede fantastisk i forhold til den beskedne pris, det kostede at hente dem fra FC Midtjylland og FC København.

Og nu har en dansker fundet vej til listen.

Christian Eriksen fra Tottenham Hotspur kostede bare 101 millioner kroner, da London-klubben hentede danskeren i hollandske Ajax i sommeren 2013, og Eriksen har siden været en nøglefigur for Tottenham, hvor han hvert eneste år ligger højt på assistlisten, ligesom han scorer masser af mål.

Det placerer Christian Eriksen på en plads som nummer 52 på FourFourTwos liste, og om Eriksen skriver mediet:

- Tottenhams transfervindue i sommeren 2013 var en katastrofe, da de formøblede alle deres Gareth Bale-penge på en stribe signings, som endte med ikke at klare den på White Hart Lane.

- Men købet af Eriksen for 101 millioner kroner var måske den bedste transfer i Tottenhams historie. Danskeren er blevet en fantastisk kreativ force, og han er blevet en spiller, der har taget rollen i Mauricio Pochettinos krævende system til sig. Han er blevet en komplet offensiv midtbanespiller, skriver FourFourTwo altså.

De sidste 20 navne mangler stadig at blive offentliggjort, men Eriksen er sandsynligvis den øverste dansker på listen. Peter Schmeichel skiftede til Manchester United i 1991 - året før Premier Leagues start.

Se også: Barcelona brugte ulovlig spiller: Risikerer alvorlig straf

Se også: Ny markant Kina-transfer: Tottenham-stjerne forlader Premier League

Nchimunya Mweetwa til venstre deler her ud af sine erfaringer til idrætsgalla-seminaret i Stavanger. Foto: Geir Owe Fredheim, Norges idrettsforbund Sport og Spil En matchfixer står frem: Derfor endte jeg som kriminel

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere