Eriksen i straffedrama: Nye regler skyld i afgørelsen

Christian Eriksen scorede i straffesparkskonkurrencen i semifinalen, der aldrig var gået i straffespark, hvis det ikke var for nye regler i turneringen

Christian Eriksen scorede på Tottenhams første spark. Foto: Ritzau/Scanpix/Ben Stansall
Christian Eriksen scorede på Tottenhams første spark. Foto: Ritzau/Scanpix/Ben Stansall

Christian Eriksen og Tottenham tabte sent torsdag aften med 1-2 ude mod Chelsea i det andet opgør i den engelske Liga Cup-semifinale.

Efter 1-0-sejren på hjemmebane ville Tottenham i andre turneringer have været videre på reglen om udebanemål, men i stedet blev kampen afgjort i straffesparkskonkurrence.

- I Copa del Rey i Spanien og andre turneringer i Europa, der gælder det, at hvis du scorer på udebane, og det er 2-2 efter 180 minutter, så vil holdet med mål på udebane gå videre, siger Tottenham-manager Maurizio Pochettino efter kampen.

- Sidste sæson ændrede de så reglerne her, og nu er vi ude på grund af straffespark, siger Pochettino ifølge goal.com.

Tidligere har udebanemål været gældende i Liga Cuppen - dog først efter den forlængede spilletid, der nu er helt afskaffet.

Artiklen fortsætter under billederne

Pochettino forklarer Eriksen, hvad han skal gøre. Foto: Ritzau Scanpix/Ian Walton
Pochettino forklarer Eriksen, hvad han skal gøre. Foto: Ritzau Scanpix/Ian Walton

Kepa havde ingen chance på Eriksens straffespark. Foto: Ian Walton/Ritzau Scanpix
Kepa havde ingen chance på Eriksens straffespark. Foto: Ian Walton/Ritzau Scanpix

'Skift aldrig målmanden på dette tidspunkt', lyder det fra eksperten, der kommer med gode råd til udskiftninger i holdet.dks manager-spil forud for VM-semifinalerne. Screenshot: Holdet.dk Sport og Spil Det må du IKKE gøre: Få de sidste fiduser til VM-manager

- Jeg jokede med min assistent Jesus Perez om det. Det var kun mig, der følte stolthed.

- Jeg har fortalt spillerne, at de skal være stolte. Vi havde utrolige spillere, og det var en utrolig indsats fra alle på holdet. Jeg kan kun lykønske dem, siger Pochettino.

Eriksen scorede på Tottenhams første straffespark, mens Chelsea uden Andreas Christensen i truppen scorede på alle deres spark. Det var nok til at vinde, da Eric Dier og Lucas Moura brændte for Tottenham.

Manageren brokker sig ikke over de skytter, der brændte.

- Alle, der tager ansvar for at skyde, kan misse. Man kan kun være stolt over de spillere, der tager bolden og skyder. Fejlene er ikke noget problem for mig. Kun folk, der skyder, kan misse, siger Pochettino.

Chelsea møder nu Manchester City i finalen.

Se også: Bad Zlatan om at slappe af: Så reagerede stjernen

Se også: Nem lodtrækning til Brasilien

Se også: Tog al opmærksomheden i sommer: Nu kommer Eriksen med afsløringen

Disse fire herrer kommer ikke til at figurere på samme managerhold i holdet.dk's turnering i foråret. Det skulle være sikkert og vidst. Foto: AFP Plus Niels slog alle med smart taktik: Det her må du ikke gøre i PL-manager!

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere