Eriksen må vente: Problemer udskyder stor Tottenham-dag

Tottenham skal spille yderligere to hjemmekampe i ligaen på Wembley på grund af problemer med nyt stadion

Christian Eriksen klapper ud mod tribunerne på Tottenhams tidligere hjemmebane White Hart Lane. Klubben venter stadig på at indvie det nye stadion. Foto: AP
Christian Eriksen klapper ud mod tribunerne på Tottenhams tidligere hjemmebane White Hart Lane. Klubben venter stadig på at indvie det nye stadion. Foto: AP

Der kommer til at gå længere tid end først antaget, før Christian Eriksen og Tottenham kan komme til at spille på klubbens nye stadion, Tottenham Hotspur Stadium.

Den engelske fodboldklub fra London meddeler på sin hjemmeside, at problemer med sikkerhedssystemet på det nye stadion har resulteret i, at klubben må henlægge yderligere to hjemmekampe i Premier League til Wembley Stadium.

Her havde Tottenham hjemmebane i sidste sæson, mens klubbens nye stadion var under opbygning.

Dermed må Christian Eriksen og resten af stjernerne fra den engelske topklub vente med at betræde græstæppet på den nye arena, som vil have plads til godt 62.000 tilskuere.

I stedet bliver det Wembley, der danner rammen for storkampen mod Liverpool 15. september samt Tottenhams kamp mod Cardiff 6. oktober.

I forvejen skal Tottenham på lørdag spille hjemmekampen mod Fulham på det engelske landsholds hjemmebane.

Herudover er der en hjemmekamp i Champions League og muligvis også en kamp i den engelske Liga Cup, som Tottenham kommer til at henlægge til et andet stadion end Tottenham Hotspur Stadium.

Hvilket er endnu ikke bestemt, meddeler Tottenham.

Også NFL-kampen 14. oktober mellem Oakland Raiders og Seattle Seahawks bliver flyttet fra Tottenham Hotspur Stadium til Wembley Stadium, meddeler Tottenham.

Wembley kommer dermed til at lægge græs til tre NFL-kampe med en uge mellem hver kamp.

21. oktober spiller Tennessee Titans mod Los Angeles Chargers, og 28. oktober spilles kampen mellem de regerende NFL-mestre, Philadelphia Eagles, og Jacksonville Jaguars.

Se også: Nyt farvel efter VM-nedtur: Stor landsholdsstjerne stopper

Screendymp: FACEBOOK / ASCENSO DEL INTERIOR Intl. fodbold - 13. aug. 2018 - kl. 17:45 Vanvittig fodboldslagsmål: Fire kvinder på hospitalet

Se også: Her er forklaringen: Derfor blev dansk stjerne vraget efter super-sæson

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere