Mens Kasper Schmeichels eventyr blev til virkelighed, så endte drømmen om storhed for Christian Eriksen i mareridt.
Tottenham endte nemlig med at smide sølvet væk på sidste spilledag, da allerede nedrykkede Newcastle smadrede Spurs med 5-1.
En kontroversiel sejr til Newcastle, der blev hjulpet på vej, da Moussa Sissoko filmede sig til et straffespark, da der manglede et kvarter.
På det tidspunkt var Tottenham på vej tilbage i opgøret. Bag ud 2-1 og med en udvisning til Newcastles Aleksandar Mitrovic, så havde Tottenham muligheden for at hente det point, som ville være nok til at sikre sølvet.
Tottenham forlænger med argentinsk succesmanager
Men straffesparket til Sissoko blev afgørende. Georgino Wijnaldum gjorde det til 3-1 og så gik Spurs i opløsning og endte med at smide kampen 5-1.
Det var Arsenal ikke længe om at udnytte. Arsene Wengers tropper havde ikke samme problemer mod deres allerede nedrykkede modstander. Mod Aston Villa huggede Olivier Giroud til tre gange - og Gunners vandt 4-0.
Dermed vinder Arsenal sølv for første gang siden 2005.
Tallene viser: Eriksen giver Messi og Neymar baghjul
Manchester City sikrede sig med overvejende sandsynlighed den sidste plads i Champions League, da det blev til 1-1 mod Swansea. Det betyder, at Manchester United skal slå Bournemouth med 18 mål i den kamp, der på dramatisk vis måtte udsættes grundet fundet af en mistænkelig pakke på Old Trafford.
Kampen om pladserne i Europa League faldt ud til fordel for Southampton, som efter alt at dømme får selskab af Manchester United.
Se, hvordan Eriksen og co. blev udraderet af Newcastle:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.