Eriksen og co. snydt for rekord: 20.000 tomme sæder til topbrag

Frygt for tilskuerballade betyder, der bliver masser af tomme sæder, når Tottenham og Chelsea tørner sammen på Wembley

Der er lagt op til sæsonens hidtil største brag i Premier League, når Christian Eriksen og Tottenham søndag tager mod Chelsea på den midlertidige hjemmebane Wembley.

Okay, det er selvfølgelig kun sæsonens anden runde Premier League, men der er trods alt tale om opgøret mellem sidste sæsons nummer et og to.

United-stjernens lækre kæreste: Poserer nøgen i poolen

Derfor var der lagt op til en historisk søndag eftermiddag på Wembley, der har plads til hele 90.000 tilskuere i de røde sæder, når Spurs skulle jagte revanche for både andenpladsen i ligaen og nederlaget i den indbyrdes FA Cup-semifinale, som Chelsea vandt 4-2 tilbage i april.

Fuldt hus ville nemlig betyde ny tilskuer-rekord til en ligakamp mellem to engelske mandskaber. Men selvom interessen for at købe billet til kampen har været overvældende, så bliver der ikke færre end 20.000 tomme sæder til braget.

De to London-klubber er nemlig ikke blot rivaler på banen. Udenfor er forholdet mellem de to holds tilhængere iskoldt, og der har ofte været uro i forbindelse med klubbernes indbyrdes opgør.

I semifinalen i maj gik det blandt andet ud over en Tottenham-fan, der fik kraniebrud, da nogle af 'hans egne' forvekslede ham med tilhængere af modstanderne. Derfor har politi-myndighederne i London besluttet, at der af sikkerhedshensyn kun må sælges 70.000 billetter til kampen. Det skriver The Times.

Mens der ventes et tæt opgør på grønsværen, så ligner det en ulige affære på tribunerne, hvor der kun er blevet solgt 3000 billetter til Chelsea-fans, mens resten er solgt til registrerede Tottenham-supportere.

Uanset begrænsningerne kan Tottenham dog glæde sig over, at have den engelske hjemmebanerekord med de 85.011, der i sidste sæson overværede Champions League-kampen mod Bayer Leverkusen.

Til gengæld kan Chelsea fans glæde sig over den indbyrdes statistik på Wembley. Den fører de regerende mestre 3-2 med aprils FA Cup semifinale-sejr som den seneste.

Ny vanvidstransfer i PL: Islænding solgt for 367 mio. kr.

Verdens hurtigste mand klar for United

Se her Barça: Eriksen-detalje vækker opsigt

Mølby: Chelsea får en svær sæson

Alt går galt i Chelseas premiere: