Eriksen og Tottenham pryglet i overtiden

West Bromwich kan stadig drømme om at overleve i Premier League, efter at de i overtiden sikrede en 1-0-sejr over Tottenham

Christian Eriksen i elegant drive på The Hawthorns lørdag eftermiddag. Men det var brødløs kunst for ham og Tottenham. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Eriksen i elegant drive på The Hawthorns lørdag eftermiddag. Men det var brødløs kunst for ham og Tottenham. Foto: Ritzau Scanpix

Siden West Bromwich gav Alan Pardew sparket, har de ikke tabt, og de har i stedet sikret et par vigtige sejre mod blandt andre Manchester United, og de kunne derfor så småt begynde at drømme om at overleve i Premier League.

Den drøm lever fortsat, efter at Darren Moores tropper slog Tottenham lørdag eftermiddag.

De var ellers Tottenham, der var farligst i første halvleg, men selv om blandt andre Harry Kane kom frem til enkelte chancer i første halvleg, blev bolden ikke sendt i mål, og drømmen var altså stadig i live, da holdene gik til pause ved stillingen 0-0.

Og på trods af at der var chancer til begge mandskaber, så det længe ud til, at hverken West Bromwich eller Tottenham ville få netmaskerne til at blafre i anden halvleg.

Men i kampens slutning kunne Hawthorns gå amok. I det andet minut i overtiden kunne Jake Livermore prikke bolden over stregen efter en dødbold, og så var West Bromwich foran, og der var ikke blevet scoret mere, da dommeren fløjtede af få minutter efter.

1-0-sejren betyder, at West Bromwich' håb om Premier League-overlevelse lever, og de nu er to point efter Swansea, der lørdag tabte til Bournemouth. West Bromwich har imidlertid kun én kamp igen, mens Swansea har to.

Danmark skal spille begge hjemmekampe i Nations League i Aarhus. Foto: Jens Dresling Landsholdsfodbold - 4. maj. 2018 - kl. 12:47 Landsholdet dropper Parken til efteråret

Se også: Kan blive første dansker: Eriksen nomineret til pris

Se også: Eriksens geniale stikpille: - Den appellerer han sikkert også

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere