Annonce:
Annonce:

Eriksen strålede i Spurs-sejr

Danskeren viste klassen, da Tottenham holdt sig inde i titelkampen med 2-1 over Swansea

Christian Eriksen storspillede i Tottenham-comeback. Foto: AP)
Christian Eriksen storspillede i Tottenham-comeback. Foto: AP)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

LONDON (Ekstra Bladet): Det er de smukke sejre på de store dage, som tilhængerne husker.

Men det er de grimme, knebne sejre på de svære dage, der skaber mestre.

Derfor var Leicesters smalle 1-0 sejr over Norwich det bedste bevis på, at opkomlingene mener det alvorligt.

Og det samme kan siges om Tottenhams 2-1 sejr over Swansea søndag eftermiddag.

Ukendt United-komet sænker Arsenal

Her var London-holdet nemlig et stykke fra topformen på en dag, hvor danske Christian Eriksen var en af få offensiv-spillere, som nærmede sig sit topniveau.

Men i modsætning til tidligere år, satte Spurs hårdt mod hårdt ved udsigten til modgang, og nu ligner Spurs for alvor Leicesters største rival.

I de første 45 minutter lignede Tottenham til forveksling en uvant titelbejler med gummiben.

Den autoritet, der har strålet fra Spurs siden jul var pludselig afløst af tøven og usikkerhed.

Annonce:

Der skulle bare gå tre minutter, før Hugo Lloris måtte hive en refleksredning frem fra øverste skuffe, da den tidligere Tottenham-spiller Gylfi Sigurdsson fik en fri afslutning.

Leicester-boss: Jeg var så urolig

Og selv om værterne hurtigt svarede igen med en stor chance til en i dagens anledning helt uskarp Erik Lamela, så manglede den skarphed, titler er lavet af.

Med en velspillende Christian Eriksen som naturligt midtpunkt blev der eller skabt chancer nok til en føring.

Men Harry Kane fik ikke rigtig ram på danskerens flade indlæg, og i stedet kunne den i vinter indkøbte italienske angriber Alberto Paloschi heldigt bringe Swansea foran, da han var hurtigst over en løs bold i feltet.

Så var presset til at tage at føle på, og gæsternes polske keeper Lukasz Fabianski gjorde intet for at lette det, da han først fornemt fik drejet et frispark fra Eriksen forbi mål, og i halvlegens sidste sekunder også parerede, da Eric Dier var helt blank foran kassen.

Annonce:

Derfor var det et Tottenham-hold med kniven for struben, der gik ud til anden halvleg.

Se Eriksens mange flotte forsøg:

Her blev der bidt negle på tribunen, da Fabianski endnu engang snød Christian Eriksen for en frisparksredning med en redning, som var endnu bedre end den første.

Danskeren sendte et tredje frispark forbi den ene stolpe, mens Lukasz Fabianski tog alt, hvad der kom i hans retning.

Det gjorde han lige indtil indskiftede Nacer Chadli med 20 minutter igen kunne sætte en inderside på Kyle Walkers hårde skud, der endte som et indlæg.

Tottenham udligner:

Og da venstrebacken Danny Rose seks minutter senere kunne se den ellers storspillende Fabianski lade bolden smutte under sig, var smilet tilbage på White Hart Lane.

Se Tottenhams 2-1-kasse her:

Ikke mindst, fordi Arsenal samtidig tabte i Manchester.

Nu ligner det i den grad en titel-tvekamp mellem Christian Eriksens Tottenham og Kasper Schmeichels Leicester som afslutning på den mest uforudsigelige Premier League-sæson i mands minde.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: