Eriksen tilbage med sæsonens hurtigste mål

Se hvem der har scoret hurtigere mål i Premier League

Christian Eriksen scorede sæsonens hurtigste mål i Premier League. Foto: AP
Christian Eriksen scorede sæsonens hurtigste mål i Premier League. Foto: AP

Danmarks bedste fodboldspiller, Christian Eriksen var mere end frisk som en havørn efter mere end en uge i sygesengen.

Han behøvede kun 11 sekunder, altså en fin 100 m-tiden efter danske standard, til at score sæsonens hurtigste mål i Premier League, da Tottenham slog Manchester United med 2-0.

Målet var ikke det hurtigste til dato.

Både den gamle scorekonge, Alan Shearer, Newcastle og en forhenværende Tottenham-spiller, Ledley King har scoret efter bare 10 sekunder mod henholdsvis Manchester City og Bradford i 2003 og 2000.

Målet vil placere danskeren på en delt 3. plads på en all time liste sammen med australieren, Mark Viduka, der ligeledes scorede efter 11 sekunder for Leeds i en kamp mod Charlton.

Umiddelbart rystede lynmålet ikke gæsterne fra Manchester United, men det gjorde til gengæld et selvmål af Phil Jones efter godt en halv time.

Christian Eriksen scorede sæsonens hurtigste mål i Premier League. Foto: AP
Christian Eriksen scorede sæsonens hurtigste mål i Premier League. Foto: AP

Derefter blev opgøret på Wembley langt mere ensidigt og Tottenham kunne sagtens leve med, at Dele Alli kort efter 2-0 målet blev snydt for et straffespark, da Antonio Valencia lavede saksen på ham i det kriminelle felt.

Med sejren kom London-holdet efter to uafgjorte med Christian Eriksen i sygesengen tilbage på vinderkurs, hvilket var påkrævet.

Bagefter blev danskeren fortjent kåret Man of the Match.

Manchester United præsenterede sin nyerhvervelse, Alexis Sanchez, som ovenikøbet havde overtaget unge Anthonys Martials trøje nr. 7, som tidligere er blevet båret af kæmpe navne som George Best, Bryan Robson, Eric Cantona, David Beckham og Cristiano Ronaldo.

Udover at publikum piftede af chileneren, når han havde bolden, gjorde den tidligere Arsenal-spiller ikke større væsen af sig, men fik modsat andre lov at blive på banen fra start til slut.

Manchester Uniteds kontroversielle manager José Mourinho leverede en sviner til Marouane Fellanini, som blev skiftet ind for at blive flået ud syv minutter senere. Derefter tog den belgiske landsholdsspiller trøjen af og gik direkte i omklædningsrummet, mens Wembley grinede højt.

Også franskmanden, Paul Pogba måtte finde sig i at blive hevet ud og erstattet af spanieren Juan Mata, der bedre end de fleste kender til managerens sære luner.

Se også: Eriksen klar til kæmpe brag

Se også: Tottenham tæt på pinlig ydmygelse

De 50 bedste spillere i FIFA bliver her kåret. Sport og Spil Stor FIFA-kåring: Disse 50 spillere er de bedste at spille med

1 af 2 Der v ar meget at juble over for Tottenham, der med sejren kom tilbage i kampen om Champions League-pladserne (Foto: AP)
2 af 2 Christian Eriksen scorede sæsonens hurtigste mål i Premier League. Foto: AP
73 kommentarer
Vis kommentarer