Erkender misbrug: - Jeg har lært af mine fejl

Wayne Rooney havde meget svært ved at styre sin spillelyst, når han var af sted med England og Manchester United

- Jeg forsøgte at vinde mine penge tilbage. Du er der for at spille for dit land eller din klub, og når du så ender med at tabe penge på den måde, jeg gjorde, så påvirker det dig, siger Wayne Rooney om sit gambling-misbrug tidligere i karrieren. Foto: MICHAEL DALDER/RITZAU SCANPIX
- Jeg forsøgte at vinde mine penge tilbage. Du er der for at spille for dit land eller din klub, og når du så ender med at tabe penge på den måde, jeg gjorde, så påvirker det dig, siger Wayne Rooney om sit gambling-misbrug tidligere i karrieren. Foto: MICHAEL DALDER/RITZAU SCANPIX

Det er næppe nogen hemmelighed, at Wayne Rooney gamblede for meget, da han var ung verdensstjerne i Manchester United og England.

Den historie har vi hørt.

Men Rooney, der fik sin debut for Championsship-klubben Derby i torsdags, har nu valgt at fortælle, hvorfor han endte i et sandt spillemisbrug.

Kedelige timer på hotelværelser med Manchester United og det engelske landshold fik ham ud på et sidespor.

- Jeg var en ung fyr, der pludselig var kommet til mange penge, fortæller han.

- I forbindelse med en udekamp med Manchester United er du på hotel - og med England er du på hotel i syv til ti dage. Du keder dig og gør ting for at slå tiden ihjel. På det tidspunkt var gambling en af de ting, indleder han i en video, der er produceret af Derbys hovedsponsor.

Artiklen fortsætter under billedet..

Wayne Rooney har tilfældigvis fået nummer 32 i sin nye klub. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Wayne Rooney har tilfældigvis fået nummer 32 i sin nye klub. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
 

Wayne Rooneys nye klub har bettingfirmaet 32Red som hovedsponsor, så da Rooney fik tildelt nummer 32 på sin nye trøje, medførte det en del kritik.

Det har hovedsponsoren - og Rooney - nu valgt at reagere på ved at advare om negative konsekvenser ved gambling.

- Jeg vandt til at begynde med og tænkte, at det var lette penge. Det suger dig mere og mere ind, og jeg endte med at tabe, endte med at være nede, siger han.

Og så gjorde Wayne Rooney ellers som så mange andre.

- Jeg forsøgte at vinde mine penge tilbage. Du er der for at spille for dit land eller din klub, og når du så ender med at tabe penge på den måde, jeg gjorde, så påvirker det dig.

I dag kræver det ikke engang en tur forbi kiosken for at spille, og det var netop en af grundene til, at det gik galt for Rooney.

- Det var let at placere væddemål på telefonen. Det føltes ikke som rigtige penge. Det var jo ikke, fordi jeg var nødt til at gå ind til en bookmaker, hvor der er begrænsninger.

Artiklen fortsætter under billedet..

Wayne Rooney kedede sig med holdkammeraterne, når de var på udebaneture. Foto: TIM HALES/Ritzau Scanpix
Wayne Rooney kedede sig med holdkammeraterne, når de var på udebaneture. Foto: TIM HALES/Ritzau Scanpix
 

I 2006 kom det frem, at Wayne Rooney, der især spillede på heste, hunde og fodbold, havde gæld til et enkelt spillefirma på godt og vel 7,5 millioner kroner.

Allerede ugen efter at historien kom frem, blev det dog offentliggjort, at gælden var ordnet.

- Gudskelov lykkedes det mig at betale, hvad jeg havde tabt, og jeg spillede ikke igen. Jeg har lært af mine fejl. Hvis du fortsætter med gambling, taber du mere. Det er der, du bliver suget ind i en dårlig situation, lyder det fra Wayne Rooney.

Professionelle fodboldspillere i England må ikke længere spille på engelske fodboldkampe. Uanset om de selv er involveret i kampen eller ej.

Se også: Drømmedebut for Rooney

Se også: Fransk fodbold ramt af tragedie: Død i trafikulykke

Jublen vil ingen ende tage for Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Yates Sport og Spil Magtdemonstration! Holdet som ingen kan slå

16 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere